Ekstra Bladet

SAND I VM-M

SLUTRUNDEN naeste år får med stor sandsynlig­hed Hjulmand og co. som deltagere, men der venter en ganske speciel oplevelse i Qatar

- MADS GLENN WEHLAST mgw@eb.dk

Du kan godt begynde at spare op. For det bliver dyrt at følge Kasper Hjulmands tropper naeste år, når der afvikles VM i Qatar. Danmark er ikke kvalificer­et til VM endnu, men man skal vaere en af de største pessimiste­r, for ikke at tro på Danmark for sjette gang i historien kommer med ved en VMslutrund­e. Og det ligner en direkte kvalifikat­ion fra førsteplad­sen.

Det bliver en ganske speciel oplevelse med et VM i ørkenstate­n. Mens der var enormt lange rejsetider ved VM i Rusland, ligger de otte arenaer i Qatar i en radius på 50-60 km.

Med op imod halvanden millioner turister og fans bliver der traengsel i det lille land, hvor der til daglig bor i underkante­n af tre millioner.

Kasper Hjulmand har tidligere sagt til Ekstra Bladet, han både er imod placeringe­n af VM i Qatar og ikke mindst tidspunkte­t for afviklinge­n af slutrunden.

– Vi kommer slet ikke til at opleve den samme form for sammenhold udendørs til VM, som vi så ved EM i år.

– Fordi VM afvikles i november-december, hvilket er helt skidt for den samlede fodboldkal­ender, tvivler jeg på, at folk vil samles i parker og pladser til kampene, siger Kasper Hjulmand.

DBU har meddelt, at man ikke vil udtale sig om indkvarter­ing og andre praktiske forhold omkring VM i Qatar før VM-billettern­e definitivt er i hus. Skotland vandt 3-2 over Israel i Danmarks pulje. Kampen mellem Moldova og Danmark blev faerdigspi­llet efter redaktione­ns slutning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark