Socialdemokrater i flyverskjul
Som strudse på stribe stikker socialdemokrater hovedet i busken, når det kommer til boligordførerens møgsag.
Ekstra Bladet har fredag anmodet gruppeformand for Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen om et interview for at blive klogere på, hvem i partiet der var bekendte med ordførerens boligfidus.
Vi har spurgt ham, om han eller andre i gruppen vidste, at Tanja Larsson havde en folketingslejlighed til rådighed – og i givet fald hvor laenge de har vidst det.
Leif Lahn Jensen har i dag afvist at stille op til interview i sagen og har i stedet fremsendt endnu en skriftlig udtalelse, hvori han dog ikke tilnaermelsesvis svarer på spørgsmålene:
’Som Tanja har oplyst, så har der vaeret rod i hendes boligsituation og det har, som hun selv har sagt, vaeret uacceptabelt. Derfor har Tanja valgt at traekke sig som boligordfører og får nu hurtigst muligt solgt sin andelsbolig. Det har jeg taget til efterretning.’
Transportministeren
En anden person, Ekstra Bladet gerne ville have talt med om sagen, er transportminister Benny Engelbrecht.
Flere kilder bekraefter nemlig over for Ekstra Bladet, at Engelbrecht og Larsson, siden Larsson flyttede ind i 2019, har haft hver deres lejlighed i samme opgang i Folketingets kompleks, og at de to politikere fra tid til anden lufter deres hunde sammen.
Ekstra Bladet ville derfor også gerne have spurgt ministeren, om ikke han burde have råbt vagt i gevaer, da Ekstra Bladet allerede i juli kunne fortaelle, at Tanja Larsson i forvejen faktisk ejede en andelslejlighed i hovedstaden.
Heller ikke det har dog vaeret muligt.