Så er det altså heller ikke vaerre
Al den voldsomme polemik, der er opstået om Jeanette Ottesens nyudkomne bog, er det dog den vaerste ynk, der nu bryder løs.
Der er opstået en fejl, hvor en oplysning om en tidligere svømmeveninde bliver omtalt, uden at pågaeldende har ønsket det.
Men er det ikke Gyldendal, der her har svigtet? Burde forlaget, som har ansvaret for udgivelsen, ikke på forhånd have sikret sig, at man havde fået Lotte Friis’ tilladelse til at udbasunere private ting?
Man sikrer sig vel normalt, når nu uerfarne personer får de lyster at skrive en erindringsbog.
At Jeanette Ottesen så bryder ud i krampegråd, er noget overspillet. Op på hesten igen, giv en undskyldning med billede på og kom videre.
Veber Finnedal København
Som mor til en faengselsbetjent er det forfaerdeligt at se sit barn ødelagt af sit job ...
Min søn har vaeret faengselsbetjent i snart 20 år. Han elsker sit job, men arbejdsforholdene er blevet så forringede igennem årene. Det betyder, at de ansatte enten forlader jobbet ret hurtigt (en klog beslutning) eller ender med blive ramt af ptsd.
Det burde vaere et krav, at alle ansatte skulle have en samtale med psykolog en gang om året og sparring.
Jeg kan nu blot se på, at min ellers velfungerende søn er gået helt i stykker. Han er ikke den eneste. De går på arbejde til en ussel løn, saetter naesten livet på spil, og intet sker.
Det burde snart kunne nå regeringen, hvor store problemer der er i faengslerne. Da min søn startede i sit job, var de to betjente til 23 indsatte. Nu er de to til 46 indsatte, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan det er. De må hele tiden vaere på vagt og klar til enhver situation.
Det bliver kun vaerre i fremtiden, hvis der ikke bliver rettet op på forholdene, med flere ødelagte betjente til følge. Men penge betyder åbenbart mere end menneskeliv.
Leni Jakobsen
Valby