Giv penge til velgørenhed
□r du enlig og barnløs, kan du bringe den såkaldte 30 procents-regel i spil, når din formue skal tilfalde en ny. Det kraever, at du laver et testamente, hvor du donerer en del af pengene til velgørenhed.
Ud over at det vil gøre en velgørende organisation glad, kan det også øge den andel, din udpegede arving får udbetalt. Det kan vaere søskende, niecer, nevøer eller lignende.
Stil krav til modtager
– Hvis beløbet er over 308.000 kroner (som er bundfradraget, red.), så vil det altid vaere en fordel at indtaenke velgørende organisationer i sit testamente, hvis ikke man har livsarvinger, siger Henning Boye Hansen.
Staten skal fortsat have sin del af kagen, men finten består i, at man får den velgørende organisation til at betale arveafgiften.
Den del, der testamenteres direkte til organisationen, er i sig selv afgiftsfri, men man kan stille det som krav, at organisationen til gengaeld betaler den afgift, den anden arving – eksempelvis en niece eller en nevø – skulle betale.
Det er en win-win-situation. For ikke nok med, at den velgørende organisation får en donation, den ellers ikke ville have set skyggen af, får den egentlige arving også flere penge mellem haenderne, end vedkommende ellers ville have fået.
Store beløb
❘llustreret med et eksempel ser det således ud: □n aeldre ugift og barnløs kvinde med en formue på fire millioner afgår ved døden.
Hvis hun testamenterer hele formuen til sin nevø, får han 2.584.740 kroner ind på kontoen.
Hvis hun i stedet vaelger at tilgodese en velgørende organisation med 30 procent af arven – med det forbehold, at organisationen af sin andel skal betale den fulde arveafgift, kan nevøen i stedet få 2.800.000 kroner – altså 215.260 kroner mere.
Selvom reglen kendes som 30 procents-reglen, er det ikke et krav, at det er netop denne andel af arven, der skal doneres til velgørenhed.
Men det er en hyppigt anvendt størrelse, fordi det typisk er heromkring, det kan betale sig for den velgørende organisation at tage imod arven med de forbehold, der følger.