Mange lever med en partner eller foraelder, der er alkoholiker, og det kan vaere svaert at skulle konfrontere vedkommende

Det kan vaere enormt svaert at vaere pårørende til en alkoholiker, der ikke selv kan se, at vedkommende har et problem. Her giver en ekspert råd til, hvordan man bedst hjaelper en naer med et alkoholproblem på vej.

De røde flag

❘følge Søren Skensved, behandlingsansvarlig ved Dansk Misbrugsbehandling, er der nogle helt klare tegn, man som pårørende skal holde øje med, hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens naere drikker for meget.

- Først og fremmest kan man sige, at man skal begynde at vaere opmaerksom, hvis det er mere end 14 til 21 genstande om ugen, siger han og tilføjer:

- Desuden skal man vaere opmaerksom på, hvis ens naere begynder at skjule, at de drikker – eksempelvis hvis de lige har et aerinde i skuret eller lignende, hvor de så har en flaske gemt.

Søren Skensved fortaeller, at alkoholikere ofte lover at de vil nedsaette deres forbrug, men stort set aldrig holder det.

Selvom det i sig selv er et stort rødt flag at holde det skjult, er der stadig en ting, man skal vaere mindst lige så opmaerksom på.

- Hvis en person begynder at drikke alene, er det et kaempestort faresignal. Så er der ikke laengere tale om at socialisere eller hygge, men et forsøg på at dulme følelserne, siger Søren Skensved.

Går ud over familielivet

Alkoholisme kan i sig selv føre til mange forskellige livstilsygdomme for den, der drikker, men lige så vigtigt er, at hele familier kan blive ødelagt af, at bare et enkelt familiemedlem drikker for meget.

- Hvis eksempelvis far eller mor drikker, skaber det et utrygt familieliv. Når vi har talt med børn til alkoholikere, fortaeller mange af dem, at de stort set altid har antennerne ude. De går hele tiden og fornemmer stemningen, for ikke at komme i karambolage med den, der drikker, fortaeller han.

Søren Skensved fortaeller, at det i familien ofte er alkoholikeren, der styrer stemningen, og at mange kan have en tendens til at overreagere over for børn og aegtefaeller.

- Det er ofte sådan, at det er alkoholikerens humør, der styrer reglerne i hjemmet, og det kan specielt have langvarige konsekvenser for de børn, der bor under samme tag, fortaeller Søren Skensved.

De tager sig sammen

Det kan vaere enormt graenseoverskridende at skulle konfrontere en af ens naere, der har et alkoholproblem. Men ifølge Søren Skensved ender det sjaeldent lykkeligt, hvis ikke man griber ind.

- Vi oplever oftest, at alkoholikere tager sig sammen til at komme i behandling, når de bliver stillet et ultimatum. Det kan vaere skilsmisse eller at miste arbejdet, siger han.

- Der er stort set ingen alkoholikere, der vågner en morgen og taenker ’nu er det for meget – jeg skal i behandling’, så det er ofte op til de pårørende at gøre noget.

- Man kan stille sig selv dette spørgsmål: kan jeg leve med det her de naeste fem år? Hvis ikke, er det tid til at handle, siger han.