SÅ UFATTELIGS TOR EN SORG
Maria From Jakobsens foraeldre har nu ansvaret for hendes børn
Maria From Jakobsens livsfilosofi handlede blandt andet om at ’nå det halve’. Om at prioritere og spare tid på nogle af de trivielle ting som indkøb og rengøring for i stedet at bruge tid sammen med andre mennesker.
Hun var kreativ, og derhjemme havde hun indrettet et kreabord, hvor hun brugte masser af timer med de vigtigste personer i sit liv: Sine to børn.
– Hun var en fantastisk datter. Og hun var faktisk taet på os. Jeg tror, jeg har snakket med hende om ikke hver dag så hver anden dag, fortaeller moderen om sin yngste datter, der både har vaeret spejder, oplevet verden med rygsaek og vaeret inkarneret københavner. Indtil hun i 2012 flyttede tilbage til barndomsbyen sammen med den mand, der senere skulle blive hendes morder.
– Det er så ufattelig stor en sorg, at vi har mistet Maria. I syv måneder har vi levet med usikkerhed og tvivl om, hvad der var sket med vores datter, siger Inger From Jakobsen.
Den dovne have
Hendes mand laegger en trøstende hånd på hendes ryg. Deres øjne er blanke, men det går bedre nu. Lidt efter lidt. Det skal det. For nu har de ansvaret for deres datters børn.
Inger From Jakobsen og Søren Jakobsen kan stadig gå i fred på gaden i Frederikssund. Selv om alle kender historien, ved kun få, hvordan de ser ud. Sådan skal det blive ved med at vaere, og derfor vil de ikke have deres billede frem. Men de vil gerne fortaelle om Maria.
– Først og fremmest gik hun op i sine børn. Og hun gik op i sit arbejde som psykolog, hvor hun hele tiden uddannede sig. Og hun gik faktisk også meget op i sin have, siger Inger From Jakobsen.
– Det skulle vaere den dovne have, hvor man skulle plante så taet, at man ikke skulle luge. Og det kender jeg jo godt fra mig selv.
Med fagter og et billede til hjaelp viser hun, hvordan Maria havde fået indrettet et hjørne af haven på Nialsvej som en slags patio sydpå. Hun havde sat net op og plantede vindruer og blåregn, som voksede ind over den lille oase. På billedet sidder den 43-årige kvinde afslappet og smiler med hele ansigtet og et spillevende blik rettet mod kameraet.
Jeg vil huske hende som den, der altid hjalp os uden at forvente noget til gengaeld
Praecis som hun vil blive husket. Smilende og festlig. Imødekommende og lyttende.
– Maria var sådan en person, der kom ind i et rum uden at sige noget, men alligevel hørte alle hende komme, husker hendes far.
– Jeg vil huske hende som den, der altid hjalp os uden at forvente noget til gengaeld. Som var naervaerende, og som ville os.
Samtidig har han opdraget en insisterende datter med argumentationsevnerne i orden. Søren Jakobsen griner lidt ved mindet.
– Man kunne ikke sige hvad som helst, for man fik det lige i hovedet igen. Hun kunne gennemskue ting, og derfor skulle man veje sine ord.
– Hvad ville hun sige, hvis hun var her nu?
– Pas på mine børn, svarer Inger From Jakobsen uden at tøve et eneste sekund. Hendes mand nikker. Tilføjer så lavmaelt:
– Og det er jo også at passe på hende.