JEG FRYGTER AT DØ BLIND
Knud Romer har under ti procent af sit syn tilbage og går en fremtid i møde som blind. Omkring to procent af den danske befolkning rammes af lidelsen
Kom ind, kom ind, siger Knud Romer venligt og byder indenfor i sin herskabslejlighed i Toldbodgade et lille stenkast fra Nyhavn i København.
Han byder på kaffe. Varmer maelk i mikroovnen og maser en lille, sølvfarvet kapsel ned i kaffemaskinen. Først da den 60-årige forfatter skal brygge endnu en kop mokka, viser hans svigtende syn sig.
– Hvor fanden er skålen med kapsler, siger han halvirriteret og fumler i små bevaegelser efter glasskålen, mens han nøje passer på ikke at vaelte koppen med den drikkeklare latte.
– Det er det vaerste. Når jeg ved, hvor jeg har sat tingene, er det ikke noget problem. Men hvis jeg ikke kan huske det, er jeg lost. Fuldstaendigt lost, siger Knud
kommet Romer, der netop er hjem fra et par dages arbejdsrejse i Tyskland og Jylland.
– På hotelvaerelset kunne jeg ikke finde min pibe. Jeg vidste, at den var der, men ikke hvor. Jeg brugte halvanden time på at lede efter den, og så lå den på mit natbord, siger Knud Romer
Det bliver vaerre
Han fik for tre år siden konstateret grøn staer. ❘ dag er han helt blind på det ene øje og har under ti procent tilbage af synet på et andet. Og det går den forkerte vej.
Nu har jeg jo aldrig vaeret speciel smart
Grøn staer kan ikke helbredes. Knud Romer bliver blind. Det ved han.
– Men jeg benaegter det. Jeg forbereder mig ikke på det overhovedet, siger han uden tøven.
– Er det smart?
– Nu har jeg jo aldrig vaeret speciel smart. Jeg har ingen pensionsopsparing, for jeg havde jo regnet med, at jeg kunne skrive og forsørge mig selv resten af mit liv. Når jeg ikke laengere kan tjene penge, er jeg faerdig. Men lige nu prøver jeg at lade som ingenting og gøre, som jeg plejer.
Når Knud Romer gør, som han plejer, slår han sig hele tiden. Han vaelter over ting og farer vild.
– Og så overfører jeg 60.000 kroner i stedet for 600 kroner, og sådan er der så meget. Alt er ret besvaerligt, og om aftenen er jeg helt flad. Det er virkelig anstrengende, siger Knud Romer, der blandt andet benaegter livets barske realitet ved at spille skuespil.
– Jeg spiller blind. Som om det bare var en rolle. Det giver mig ro og tryghed til at leve det liv, jeg altid har gjort, siger Knud Romer, der endda har fundet det helt rette kostume til sin rolle. Det omfatter armbind og små runde briller, men ingen blindestok.
– Burde du ikke have sådan en?
– Jo, men jeg vil ikke have en! siger han kontant.
– Jeg vil vaere mig selv. Det vilde er, at når man er ung, ser man kun damer. Når man er sulten, ser man kun menukort, og når man er ved at blive blind, ser man kun blindestokke. De forfølger mig. Jeg er ved at blive vanvittig. Problemet med, at jeg ikke har en, er, at folk opfatter mig forkert. De fatter ikke, hvorfor jeg raver rundt og vaelter ting ned. Jeg spiller blind. Som om det bare var en rolle
– Så igen. Hvorfor har du ikke en?
– Fordi jeg ikke vil vaere en blind mand. Jeg vil bare vaere Knud. Jeg vil ikke behandles anderledes. Jeg har ikke brug for folks medlidenhed eller noget som helst ...
– Men du har og får brug for deres hjaelp, har du ikke?
– Ja, det kan da godt vaere. På et eller andet tidspunkt. Men det ser vi på til den tid ... eller det gør vi så ikke. □r du klar over, hvor mange syns-metaforer der er, spørger Knud Romer med et grin og stopper sin pibe.
– Den er min bedste ven. Mit evige tidsfordriv. Den er der altid, siger han og taender op og spreder en sødlig duft af tobak og røg i sin lejlighed.
– Jeg er meget hjemme. Jeg kan maerke, at jeg gemmer mig. Det er her, jeg føler mig tryg.
Jeg (vil) ikke vaere en blind mand. Jeg vil bare vaere Knud
– Du bor midt i København med trafik og kanaler lige uden for døren. Kan du blive ved med det, når dit syn er helt vaek?
– Ja, det kan jeg love dig. Jeg elsker mit hjem, og det har taget mig hele mit liv at komme hertil. Mit hjem er min stolthed. Når jeg går ned på den lokale, behøver jeg ikke engang at bestille. De ved, at jeg skal have min hønsesalat med dobbelt toast. Min wienerschnitzel eller mit stjerneskud. De kender mig, og jeg kan købe på klods. Jeg kan bogstaveligt talt begå mig i blinde.