Eksperter om Sverige og Finlands Nato-ansøgning: GODT FOR DANMARK
Russerne vil blive voldsomt pressede, når Finland og Sverige laegger deres kompetencer oven i de øvrige Nato-landes og dermed også beskytter Danmark bedre
Selvom Sverige og Finland laenge har vaeret taet tilknyttede til Nato, vil de to lande alligevel kunne levere staerke bidrag til alliancen i Østersøregionen og dermed til bedre at beskytte Danmark.
Det fortaeller to af landets fremmeste eksperter på dagen, hvor politikere i de to lande drøfter den endelige ansøgning om medlemskab.
– Det kommer til at styrke den regionalisering af Nato, vi har set. Landene i nord vil arbejde sammen om at styrke sikkerheden i vores del af Europa, og østersøregionen vil klart blive forstaerket, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi hos Forsvars akademi e togprofessorved Centerfor W ar Studies på Syddansk Universitet.
Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er enig.
– Nogle vil haevde, at det gør os mindre sikre, fordi russerne truer, og fordi det er uklart, hvad de kan og vil. Men samlet set er det et stort Nato-bidrag og også en styrkelse af vores sikkerhed i østersøområdet, når vi får to lande ind med meget staerke forsvar.
– De opererer på et meget højt niveau i forhold til uddannelse og traening. Det ser vi også i hele det mindset, de viser, når de deltager i for eksempel fredsbevarende operationer.
– Det er plug’n’play. Nato har jo også sagt, at de er på så højt et niveau, at de bare kan traede direkte ind.
Intenst samarbejde
Peter Viggo Jakobsen understreger, at medlemskabet ikke vil udgøre den helt store forskel i forhold til det militaere samarbejde, parterne i forvejen har udbygget gennem årtier, men at et formelt medlemskab alligevel vil have stor betydning – ikke mindst i Rusland.
– Sverige og Finland har arbejdet sig taettere og taettere på Nato og har indrettet deres forsvar efter Nato.
De bruger samme standarder og procedurer, indgår i Nato-øvelser og har vaeret med i Nato-operationer på Balkan og i Afghanistan.
– Vi har siden 2014 intensiveret vores militaere samarbejde med begge landene, således at de de facto har fremstået som Natomedlemmer. Amerikanerne har også intensiveret deres bilaterale samarbejde med de to lande, og de har ved flere lejligheder i nyere tid lovet, at hvis nogen gjorde dem noget, skulle amerikanerne nok komme.
Samlet set er det et stort Nato-bidrag og også en styrkelse af vores sikkerhed
Landene i nord vil arbejde sammen om at styrke sikkerheden i vores del af Europa
– Selvfølgelig bliver det hele nemmere og klarere, og hvis russerne var det mindste i tvivl om, at Nato ville komme, er de det ikke laengere, mener professoren.
– På den måde er det en vigtig politisk markering, men jeg tror bare, at russerne har anset de to lande som en del af Nato i den måde, som de er gået til deres militaere operationer på. Russerne har hele tiden vist, at de to lande var helt off limit.
Små trusler
Han kalder ansøgningen for en politisk provokation.
– Men russerne har affundet sig med det, og ser du på deres udmeldinger, siger de, at det er en uvenlig handling. De trusler, de er kommet med, er sådan noget med, at hvis der bliver opstillet atomvåben i Sverige og Finland, vil russerne komme med et passende svar.
– Der er jo ikke nogen, der i deres vildeste fantasi kan forestille sig, at der kommer atomvåben til Finland, medmindre russerne angriber, og vi starter en tredje verdenskrig. Svenskerne var jo også ude at sige i går, at de ikke vil have atomvåben.
– På den måde kommer der nok nogle politiske markeringer, og der kommer nok nogle kraenkelser af svensk og finsk luftterritorium og søterritorium, men det har jo vaeret standard laenge.
– Der er ingen, der forestiller sig, at det her får et egentligt militaert svar. Det kan godt vaere, at russerne stiller lidt mere militaert isenkram op i regionen, men ingen forestiller sig, at det her vil føre til kamphandlinger.