CRUISER VISER HYBRIDERNES VAERD
Med en imponerende elektrisk raekkevidde beviser Mercedes-Benz, at der stadig sagtens kan vaere god mening med en plug-in hybrid. Men bilen er ikke uden fejl
Er plug-in hybrider grønne biler med et bredere appel og faerre usikkerhedspunkter end elbilerne? Eller er de klimasyndere forklaedt i grønne jakkesaet?
Det spørgsmål har vaeret debatteret gennem en laengere periode, og endnu har ingen sådan rigtig lagt sig helt fast på et svar. Men hos MercedesBenz viser de med plug-in hybriden C300e, hvordan man kan få en opladelig hybridbil til at give saerdeles god mening.
Mercedes-Benz C-klasse er en af den tyske bilgigants vigtigste og mest traditionsrige bilmodeller. Den nye C-klasse kom på markedet i 2021, og eksemplaret, som jeg har nøglerne til, er en stationcar med plug-in hybrid drivlinje.
Her får en fire-cylindret 2,0liters benzinmotor følgeskab af 129 hk fra drivlinjens elektriske afdeling. Den samlede ydelse er på 313 hk og og 550 Nm.
Dermed siger det naesten sig selv, at man aldrig rigtig mangler pondus, når man traeder speederen ned, for der er rigeligt til både at foretage friske overhalinger i fart og komme først ud af starthullerne, når lyskurverne skifter til grøn.
Overbevisende som elbil
□t af kritikpunkterne ved plugin hybrider har vaeret, at de ikke er i stand til at køre langt nok på strøm, hvorfor benzinmotorerne skal stå for alt for meget af arbejdet. Den problematik har Mercedes-Benz imødekommet ved at udstyre C300e med et stort batteri på 25,4 kWh, så den officielle raekkevidde lander på hele 107 km på en opladning.
Med så lang en elektrisk raekkevidde får man nemlig lige pludselig et helt andet spillerum, inden benzinmotoren skal i spil.
På min testrute en solbeskinnet dag har jeg sat kursen mod Hundested med udsigten til en omgang fish & chips. Da jeg er sulten, kører jeg ikke mere økokørsel, end jeg ellers ville gøre. Alligevel kan det sagtens lade sig gøre for mig at ankomme til den hyggelige havneby med rigelig strøm tilbage på batteriet. Helt retur til København kan jeg ikke nå, men det er kun, fordi jeg ikke bruger tiden på at finde en lader – og fordi jeg også gerne vil finde ud af, hvordan bilen opfører sig, når benzinmotoren faktisk er i brug.
Og det skal vise sig, at samspillet samspillet mellem benzinmotoren og elmotoren er ikke det mest harmoniske af slagsen. Derfor bliver køreoplevelsen af og til lidt hakken
de, når der skiftes mellem el og benzin, og det traekker ned på den samlede oplevelse.
Fin motorvejskomfort
På min testtur, som både byder på landeveje, mindre sogneveje og motorvejskørsel, får jeg mulighed for at blive klogere på flere ting – både hvordan Mercedesen tager imod, hvis man stiller krav til den, og hvordan den falder til ro, når man selv lader pulsen falde.
Første del af turen er overvejende motorvejskørsel, og her viser Mercedesen, at de i Tyskland har helt styr på det med biler i marchtempo.
Det er en fornøjelse at køre plug-in hybriden på motorvej, hvor den kommer med rigelige kraefter og fornuftig komfort. Bilen er støjsvag – både hvad angår daek- og vindstøj. Nogen gokart er det ikke, og på mindre veje med skarpe sving, kan man sagtens maerke, at bilen med et tungt batteri i bunden vejer godt til. Det gør nu ikke noget, at den ikke kører som en Lotus, men det er mindre fedt, at den høje vaegt kan maerkes, når man passerer kloakdaeksler eller andre ujaevnheder på små villaveje. Her opleves undervognen mindre eftergivende end forventet.
Kabinen er klassisk Mercedes-Benz, og det meste er, som man kender det. Pladsforholdene er ikke overvaeldende, og selvom man får en stationcar, gør batteriet, at der kun kan vaere 360 liter i bagagerummet. Det er ikke ret meget, og mindre end der kan vaere i en VW Golf – eller Mercedes-Benz A-klasse.
Perfekt overgang
Det store plus ved en elektrisk raekkevidde på over 100 km, er, at C300e i endnu højere grad end andre plug-in hybrider vil kunne bruges i dagligdagen som en helt regulaer elbil. Først når man eksempelvis skal på tvaers af landet eller en ferietur sydpå, bliver benzinmotoren en faktor, som sikrer, at man ikke skal bruge ventetid på ladestationer.
Kunne man så ikke bare købe en elbil, ville nogen måske indvende, og jo, det kunne man nok godt. Men det er bare sådan, at ikke alle er klar til at tage springet og hoppe over i en 100 procent elektrisk elbil, og når det nu er sådan, er Mercedes-Benz C300e en af de mest elektriske overgangsbiler fra klassisk fossilbil til ren elbil. Men den har sine mangler.
Konklusion
C300e viser med et enormt stort batteri, hvordan man kan bygge plug-in hybrider, der naesten kan det samme som elbiler. Men pladsforholdene vinder ingen priser, og drivlinjen er til tider uharmonisk. Som motorvejscruiser kører den fremragende.