EN ROYAL PERSON
Nej, nu må de kønsforvirrede personer snart holde op med al den personhalløj! Jeg ser det for mig i fremtiden: Politiet efterlyser en ’person’ for et indbrud, personen har halvlangt, brunt hår, blå øjne og var iført ... hvem skal man så lede efter? Og hvad med et barn? Er det ligegyldigt, om det er en dreng eller pige? En person er så upersonligt, et anonymt, intetsigende objekt, som om vi alle ikke vil stå ved det køn, vi er født med.
Selv EU foreskriver, at alle i alle embeder skal bruge et kønsneutralt sprog
Som andre laeserskribenter så fint har skrevet det, så bliver det håbløst i fremtiden, når man ikke må naevne, om det er en kvinde eller mand, selv en kagemand – uha, nu skrev jeg det forbudte ord, jeg venter nogle drøje hug. Men det vaerste er, at alle føjer og bøjer sig for den overmagt, som MeToo-bevaegelsen har skabt. Selv EU foreskriver, at alle i alle embeder skal bruge et kønsneutralt sprog, men jeg opfatter det, som om vi hverken er det ene eller andet, en fornaermelse over eget køn. Den bølge skal stoppes, før det går ud i tåbeligheder.
De, der er så ømtålige over ordene, skulle have levet for 70-80 år siden. Da var det normalt, at breve til konen i huset blev sendt til fru bankdirektør Hans Christian Varnaes (’Matador’). Det var der ikke en kat, der gøede ad.
Det hele gled af sporet, da man afskaffede tiltaleformen ’De’, og alle skulle vaere dus. Respekten røg, tror jeg. Var der ikke noget med, at man drak ’dus’. Selv i dag ville man ikke tiltale dronning Margrethe med et du. Hvorfor skal hun ikke vaere på bølgelaengde med os andre i al denne kønsneutrale ordkrig? Svar udbedes.