Ekstra Bladet

FEM TRICKS TIL BILLIGERE FORSIKRING

For langt de fleste kan det tjene sig at prutte om prisen på sine forsikring­er. Følg disse fem simple råd, og spar kassen på dine forsikring­er

-

1 Undersøg dine behov

Først og fremmest er det vigtigt at saette sig ind i, hvilke forsikring­sbehov man har.

På den måde skaber man sig også et overblik over, hvilke forsikring­er og daekninger man ikke har brug for - her kan der nemlig vaere mange penge at spare.

– Man skal sikre sig, at man ikke er overforsik­ret. Omvendt må man ikke underforsi­kre sig. Her handler det jo om behov, siger □mil Rosager Schaarup og fortsaette­r:

– □ksempelvis vil der i mange indboforsi­kringer vaere en daekning for cykler op til et vist beløb. Har man en dyr cykel, vil man oftest skulle betale ekstra for en god daekning. Men har man en gammel, faldefaerd­ig cykel, der har kostet 500 kroner, bør man overveje, om det er nødvendigt at have en cykeldaekn­ing. Her vil man formentlig betale en højere selvrisiko, end hvad cyklen overhovede­t er vaerd, og det kan derfor ikke betale sig at have cyklen forsikret.

Tjek hvert andet år

❘følge □mil Rosager Schaarup er det en god tommelfing­erregel at give sine forsikring­er og forsikring­sbehov et eftersyn cirka hvert andet år.

– □ns situation kan vaere aendret, og selv hvis den ikke er det, kan markedet vaere aendret i perioden, sådan at man kan få en bedre og billigere forsikring et andet sted. Forsikring­sselskaber aendrer løbende i deres priser og daekninger, så det, der var det bedste for to år siden, er det nødvendigv­is ikke i dag.

For nogle kan det imidlertid vaere svaert at navigere rundt i, hvilke behov man som forsikring­skunde har.

Her anbefaler □mil Rosager Schaarup, at man benytter brugervenl­ige, online vaerktøjer såsom hjemmeside­n Forsikring­sguiden.dk, som Forbrugerr­ådet Taenk har udviklet med brancheorg­anisatione­n for forsikring­s- og pensionsse­lskaber, Forsikring & Pension.

Her kan man tage en kort test over sine forsikring­sbehov, ligesom man kan få et overblik over de priser, daekninger og vilkår, de forskellig­e forsikring­sselskaber tilbyder.

Af lignende tjenester er blandt andet Findforsik­ring.dk, Forsikring­sportalen.dk og Samlino.dk.

2 Tjek markedet

Onlinevaer­ktøjer gør sig isaer godt, når det kommer til at lave et overskueli­gt pristjek over forsikring­smarkedet.

Det er også et vigtigt punkt, da du på den måde hurtigt kan gennemskue, om du betaler overpris for din nuvaerende forsikring eller ej.

Samtidig kan du også nemt finde frem til de forsikring­sselskaber, som tilbyder de forsikring­er, der passer til dine behov, inden for en prisramme, der er attraktiv for dig.

Når du har sat dig ind i markedet, kan du også bruge det som et vaerktøj, når du kontakter et forsikring­sselskab og prutter om prisen.

– □t godt råd er, at man i første omgang undersøger markedet og derefter vaelger to til tre selskaber, som man indhenter et konkret tilbud fra. Det viser også over for forsikring­sselskaber­ne, at man er godt forberedt, siger □mil Rosager Schaarup.

– ❘ en forhandlin­gssituatio­n kan det vaere fint at sige, at man har snakket med andre selskaber, hvor man fremhaever deres goder og priser. Så må forsikring­sselskabet jo gøre op med sig selv, hvor meget de ønsker at have en som kunde. □r man en attraktiv forsikring­skunde, vil selskabet typisk straekke sig langt for at holde på én.

3 Vaer opmaerksom på selvrisiko

Før du begynder at forhandle med forsikring­sselskaber­ne, er det vigtigt at have for øje, at du kan forhandle om andet end selve forsikring­spraemien – den pris, du betaler årligt for din forsikring.

❘saer fremhaever □mil Rosager Schaarup selvrisiko som et mindst lige så vigtigt vaerktøj at skrue på.

Selvrisiko er det beløb, du selv skal betale, hvis der sker en skade, og her er stor variation i hvor høj selvrisiko­en er, hvis uheldet er ude.

Samtidig bør du vaere opmaerksom på, at forsikring­spraemien og selvrisiko­en alt andet lige er snaevert forbundet – oftest vil forsikring­spraemien vaere lav, hvis selvrisiko­en er høj og omvendt.

– □t råd er, at selvrisiko­en bør vaere så høj, at man får så meget besparelse for den løbende betaling af ens forsikring som muligt. Men den skal ikke vaere så høj, at det vil ødelaegge ens økonomi at betale den, hvis uheldet er ude, siger □mil Rosager Schaarup.

– Vaer opmaerksom på, at en højere selvrisiko i nogle tilfaelde kan bruges til at presse forsikring­spraemien ned i pris. Det viser over for forsikring­sselskabet, at man er villig til at betale en større del af skadesudgi­fterne, hvis uheldet er ude.

4 Lad dig ikke forblaende

Det er vigtigt at huske på, at forsikring­sselskaber er forretning­er, hvis primaere interesse er at tjene penge på blandt andet at hverve kunder. Derfor kan du også opleve, at et forsikring­sselskab taler om gode tilbud og attraktive aftaler, når du er i dialog med dem.

Her bør man holde tungen lige i munden. For selv om selskabern­e lokker med ord som 'tilbud' og 'rabat', så er det nødvendigv­is ikke den bedste deal for dig som kunde. Som eksempel fremhaever □mil Rosager Schaarup de samlerabat­ter, mange forsikring­sselskaber reklamerer med, hvor man får x procent i rabat, hvis man samler alle sine forsikring­er i ét selskab.

– Man skal ikke nødvendigv­is lade sig forblaende af samlerabat­ter. Det kan vaere fint i sig selv at få den rabat, men det er ikke nødvendigv­is billigere at have alle forsikring­er hos ét forsikring­sselskab, end det er at have dem spredt på forskellig­e selskaber, siger han.

– Det handler om at holde fokus på, hvilken pris man i sidste ende betaler i stedet for at falde for reklamen med rabatten. Husk det med småt

Desuden understreg­er □mil Rosager Schaarup, at man som forsikring­skunde saetter sig ind i de betingelse­r, der er for de forsikring­er, man tegner.

Blandt andet tror mange, at de er fuldt daekket, hvis de eksempelvi­s har en tandskadef­orsikring. Men det betyder ikke, at forsikring­en nødvendigv­is daekker eksempelvi­s tyggeskade­r. Her risikerer man at blive overrasket over ikke at kunne bruge sin forsikring, hvis uheldet er ude.

– Man skal ikke lade sig forblaende af forsikring­ens overskrift. ❘ stedet bør man altid dykke ned i betingelse­rne, for der vil oftest vaere en raekke undtagelse­r. Forstår man det ikke, må man jo spørge, hvad betingelse­rne konkret betyder for en.

5 Fremhaev dine kvaliteter som kunde

Når du er i dialog med forsikring­sselskaber­ne, kan det vaere et klogt traek at fremhaeve dine kvaliteter som kunde. Det kan vaere, at du har haft en specifik forsikring i x antal år uden at have en skade, hvilket isoleret set gør dig til en attraktiv forsikring­skunde. Dermed tjener forsikring­sselskabet på at have dig som kunde, da du groft sagt betaler mere til kassen, end du bruger af den.

□r man omvendt en forsikring­skunde, som ofte har haft skader, så skal man ikke nødvendigv­is tolke det som en dårlig ting, når man er på udkig efter en ny forsikring.

– Har man haft skader, som har betydet, at forsikring­sselskabet har haevet prisen på ens forsikring­er, kan det give anledning til at se på, om andre selskaber ser lige så negativt på en som kunde. Det gør de nødvendigv­is ikke. Der kan sagtens vaere forsikring­sselskaber, som er på jagt efter nye kunder, og som ser mere positivt på ens skadeshist­orik.

Hos nogle forsikring­sselskaber kan det også vaere en fordel at fremhaeve, at man i en årraekke har vaeret en loyal, god kunde, så de kan blive mere tilbøjelig­e til at tilbyde mere i rabat. Omvendt kan man snyde sig selv for en god forsikring til en fordelagti­gt pris, hvis man ubetinget bliver hos det samme forsikring­sselskab.

– Grundlaegg­ende opfordrer vi ikke forbrugern­e til at indgå et aegteskab med deres forsikring­sselskab. Man skal altid vaelge det forsikring­sselskab, der tilbyder den bedste daekning til ens behov, fastslår □mil Rosager Schaarup.

 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark