GNISTEN FORSVANDT
Det gik ned ad bakke for den folkekaere Ove Sprogøe, da han mistede sin kone Eva i 2004 – kort tid efter døde han selv
– Jørgen Sprogøe Petersen, Ekstra Bladets forside hed, da din far, Ove Sprogøe, døde 84 år gammel i 2004, at det var af sorg grundet i din mors død tre uger forinden. Kan du genkende det?
– Overskriften var ikke helt misvisende. Min mor og far havde altid haft et staerkt aegteskab.
– De boede på plejehjem den sidste tid?
– Min mor var syg og ønskede at komme på plejehjem. De fik så midlertidigt en tovaerelses lejlighed på Løjtegårdens Plejehjem på Amager.
– Din far fejlede sådan set ikke noget?
– Nej, det gjorde han ikke. Men efter mors død registrerede vi, at det gik ned ad bakke. Han spiste naesten ingenting, og det hele begyndte at gå langsommere for ham.
– Vi gik allesammen omkring ham og planlagde, hvad der skulle ske nu. Snakkede om, at han skulle flytte på et permanent plejehjem, men vi kunne godt maerke, at livsgnisten ikke helt var der laengere.
– Savner du ham stadig?
– Jeg går ikke rundt og savner på den måde. Ret hurtigt var vi afklarede med, at han ikke var der laengere. Så meget desto mere er der så mange minder at glaede sig over.
– De har begge to en stor og fin plads i vores erindring. Udadtil er det mest min far, man taenker på, men for os i familien var der to, der døde naesten samtidigt.
– Ove Sprogøe nåede at saette sit aftryk i dansk teater og film?
– Det må man sige ja til.
– En af de store?
– Sådan oplever jeg det. Og alt det med streamingtjenester har naermest forlaenget hans filmiske eftermaele. Men i vores liv fyldte hans arbejde på teatret lige så meget.
– Hvordan var han som far?
– Vi oplevede da, at han var en del vaek. Men sådan er det jo at spille teater. Han skulle vaere derinde, når vi spiste aftensmad.
– Du er ikke selv gået skuespillervejen?
– Nej, jeg er blevet pensionist, men senest arbejdede jeg som kulturchef i Helsingør. Lige nu er jeg aktiv i lokaludvalg på Vesterbro.