SÅDAN KLARER DU DEN TOTALE NEDLUKNING
Med små greb og lidt omtanke kan danskerne i langt højere grad holde sig klar til en situation, hvor strøm eller vand svigter, eller en epidemi lukker samfundet ned. En ny bog fortaeller hvordan
Forestil dig, at et hackerangreb lammer vores infrastruktur, at en kraftig solstorm saetter vores elektronik skakmat, eller at en farlig og smitsom sygdom laegger samfundet helt ned.
At du lige pludselig skal klare dig selv derhjemme. Måske uden strøm og vand i hanen. Mens panikken sniger sig ind.
❘ enhver krisesituation det vigtigt at vaere godt forberedt, og det har Per Bjerre vaeret gennem mange år. Til gengaeld har han bemaerket, at de fleste danskere er det modsatte.
– Nej, vi er bestemt ikke ret godt forberedte, siger den mangeårige journalist, der naesten lige så laenge har arbejdet med kriseberedskab og nu har udgivet en lille bog om, hvordan du med simple greb kan passe på dig selv og dine naermeste.
’Hvis nu’ hedder nyudgivelsen, der bliver ledsaget af et tilbud om at købe tre forskellige varianter af krisekasser til hjemmefronten.
– Vi lever i et sårbart samfund. Alting virker. Lyset er taendt, og alt er godt, siger han.
– Men det er jo ikke sikkert, at det bliver ved med at vaere sådan. Jeg taenker, at det er godt at vaere klar, hvis der en dag ikke er strøm, og tingene lige pludselig ikke fungerer. Det kan jo godt ske.
Rådvilde
Per Bjerre fik idéen til bogen under den første del af coronaepidemien.
– Dengang følte jeg, at mange
Vi er bestemt ikke ret godt forberedte
danskere blev meget rådvilde og forvirrede. Men hvis der ikke skal mere til at hyle folk ud af den, hvordan vil de så ikke reagere, hvis der sker noget rigtigt slemt?
– For på det tidspunkt fungerede samfundet trods alt. Vi havde restriktioner, men det var jo ikke sådan, at tingene ikke fungerede.
Per Bjerre måtte igennem lidt drillerier fra venner og familie. De spurgte, om han var blevet ’sådan en prepper’. Det kunne han grinende afslå.
– Der har vaeret mange sjove omtaler af den slags farverige personer, hvoraf jeg nok ville kalde nogle af dem lidt skøre. Nogle af dem er meget ekstreme i deres forberedelser og vil bygge et lille fort og barrikadere deres døre.
– Jeg går ikke og er bange til daglig. Jeg er tvaertimod kendt som en rolig fyr, der ikke spreder panik omkring mig, mener Per Bjerre og begrunder:
– ❘ min familie har vi i mange år haft en krisekasse stående og Alting virker. Lyset er taendt, og alt er godt. Men det er jo ikke sikkert, at det bliver ved med at vaere sådan.
talt om, hvad vi skulle gøre, hvis der skete et eller andet.
❘ sin bog beskriver han kort og klart, hvad man bør have stående af vand, mad og øvrigt beredskab i forhold til at kunne følge myndighedernes anvisninger.
Der er ikke mindst gode råd om, hvad man skal sørge for, når strømmen svigter. □n situation, som danskerne isaer undervurderer, mener han.
– Det er jo altafgørende for alt, hvad vi foretager os. Men mange ved ikke, at der er en sammenhaeng mellem vandhane og strøm. Man er bare vant til bare at dreje på den. Men der skal noget tryk og nogle pumper til.
På den måde føler han, at hans landsmaend er gået rundt og er blevet lullet i søvn.
– □r man den type, der gerne vil have lidt styr på tingene, er det en god ide at taenke lidt i de baner – uden at gøre det voldsomt. Men kan du forberede dig lidt, så går det bedre for dig og dem, du holder af.
Snak sammen
❘ følge Per Bjerre giver det mening, at involvere sine naboer.
– Det er de gode til i USA. Der er det meget udbredt at gøre sådan noget sammen, og det kunne vi laere lidt af. Det er lidt, som når man med nabohjaelp holder øje med hinandens huse.
– Jeg har også taenkt at gøre det på vores vej og lave en liste over dem, der gerne vil vaere med til at tale om det her. Hvad har de at bidrage med? □r der et hus på vejen, der har en braendeovn, hvor vi kan mødes og holde varmen en vinterdag? Har nogen en stor vandtank? □ller noget godt radioudstyr? □n god kaelder?
– Det ville vaere godt at vide, hvad man kan hjaelpe hinanden med. Vi har også en aeldre kvinde som nabo, der måske skal have en hånd. Og danskerne er jo gode til at hjaelpe hinanden i så mange andre sammenhaenge.
Bare ikke lige her.
– Nordmaend og svenskere er helt vildt meget bedre til det. Traditionelt er de vant til lidt voldsommere vejr. Sneen kan jo begrave dem i dagevis. Men selv inde i byerne har de krisekasser derhjemme.
Per Bjerre foreslår, at man kan tage sine børn med i processen.
– Du kan få meget sjov ud af at tale om det. Da vi lavede vores første krisekasse efter terrorangrebet i New York på World Trade Center, var mine børn med til at pakke den og se, hvor vi stillede den. Det syntes de var spaendende.
Panik på østkysten
❘ forhold til naturkatastrofer og voldsomt vejr bor danskerne i lidt af et smørhul, og Per Bjerre anser det selvsagt også som usandsynligt, at vi kommer under et fjendtligt, fysisk angreb.
– Det mest sandsynlige ville vel vaere et hackerangreb på vores infrastruktur. Du så det i USA sidste år, hvor hele østkysten pludselig ikke kunne få benzin. Det lammede samfundet og skabte panik.
– Solstorme og deres påvirkning af vores elektronik er myndighederne også opmaerksomme på, ved jeg.
– Og så kan der jo komme en voldsom orkan og skabe en stormflod i København, hvis den pumper vand ind i Østersøen, der kommer retur. Jeg bor ikke selv ret højt over havniveau, siger Per Bjerre, der gerne supplerer op med andres gode råd på sin hjemmeside krisekassen.dk.
danskerne er jo gode til at hjaelpe hinanden i så mange andre sammenhaenge. Bare ikke lige her