100 dages stilhed: Nu stiger wokespaendingen
DER GIK NAESTEN 100 dage. Så var det forbi. Og alt virker nu, som om det er ved det gamle.
SELVOM INFLATIONEN også spøgte lidt i krogene før Putins overfald på Ukraine 24. februar, så raser den nu for alvor på varehylderne, den syder i benzintanken, mens frivaerdierne skrumper, forsvarsbudgetterne bugner, og politikerne endelig med nogen ret kan bruge ordet ’historisk’ – et udtryk, de ynder at besmykke selv den mest ligegyldige justering af velfaerdsmaskinens tandhjul med.
NÅR MAN SER BORT FRA afstemningen om forsvarsforbeholdet, som der stadig ikke rigtig er nogen, der kan forklare hverken uomgaengeligheden eller vigtigheden af, har det hele nemlig vaeret noget mere alvorstungt, end vi har vaeret vant til i de seneste 100 dage. Den naert forestående kollektive klimadød har fået naesten ligevaerdige medspillere i form af krig og hårde økonomiske realiteter.
TIL GENGAELD – og netop derfor – har vi i naesten 100 dage levet helt uden ophedede diskussioner om mexicanerhatte til universitetsfester og ’Den danske sangs’ vistnok omvendt stigmatiserende blondhed.
DET BLEV OGSÅ TIL 100 dage helt uden topchefer fra Danske Bank eller Maersk, som tog hovedspring i tidsåndens lyslilla svømmepøl og kom op struttende af ungdommelig stolthed over at have hejst et regnbuefarvet flag side om side med en takket stjerne – eller ligefrem pralende af at have ansat en transseksuel, selv om det sidste nok mest handlede om at daekke over noget hvidvask for russiske gangstere i den tunge ende.
MEN NU KØRER VI igen for fuld skrue. Bomber, landminer, stigende priser på maelk og gas må nu vige noget af pladsen for en aflyst forestilling på Det Kongelige Teater, hvor balletten ’Othello’, selv om den vist var mod racisme, ikke rigtig var det på den helt rigtige måde.
DET SKVULPEDE LIDT, men Danmark har som bekendt altid vaeret for lille et sprogområde til at diskutere ballet. Vi er mere til bagvaerk. Og det var lige dét, der skulle til.
HVAD MAN MÅ ANTAGE er undfanget i den kollektive bevidsthed hos smarte marketingfolk i det kapitalfondsejede Lagkagehuset, har åbnet for, at man fremover – dog vist nok først om et par måneder og via en ufaerdig app – vil kunne bestille en ’kageperson’ i stedet for en kagemand.
OG FOR NOGLE DAGE siden måtte Salling traekke en T-shirt tilbage med en tekst, der i et svagt øjeblik kunne antyde, at de østjyske købmaend
havde planer om at genindføre patriarkatet. Det hele blev – foreløbigt – toppet af noget med en fest for børn, der vist nok ikke måtte hedde ’indianerfest’.
100 DAGES STILHED er nu afløst af helt normale tilstande i medierne her i allersidste øjeblik inden agurketiden, der traditionen tro indledes inden laenge. Og det er godt nyt for landets nationalkonservative, der må have lidt af staerke abstinenser under de 100 dages woke-frie tilstande i medierne.
DE HAR DA OGSÅ lignet narkomaner i kø efter metadon i deres iver efter igen at kunne spå nationens snarlige endeligt, når vi alle bukker under for woke-hordernes haergen. Alt fra Pia Kjaersgaards (DF) i fornaermelse sammensnørede mund til Nikolaj Bøghs (K) harmdirrende sideskilning er trukket frem af arsenalet for at forsvare nationen.
100 DAGE HOLDT VI. Nu stiger temperaturen heldigvis igen i wokemeteret, i takt med at ferievejret naermer sig fra syd.
100 dages stilhed er nu afløst af helt normale tilstande i medierne her i allersidste øjeblik inden agurketiden