Draebt af slag med gulvskrubbe
□n klassiker i mange hjem gennem tiderne, men normalt ikke et redskab, der ligefrem står bag glas på et museum.
❘kke desto mindre troner den nu 104 år gamle gulvskrubbe på sin plads på Politimuseet og er også omtalt i Frederik Strands bog.
❘ december 1914 blev en mand fundet liggende på Amagerfaelledvej med et stort hul i hovedet. På vej til hospitalet døde han, og der blev slået drabsalarm hos Københavns Politi. Ved siden af den døende mand lå en langskaftet gulvskrubbe.
Fnug på mandens hat viste sig at stamme fra gulvskrubben, og det stod hurtigt klart, at den hørte hjemme ved den naerliggende Mølle-Caféen.
Plyndring gik galt
Det viste sig, at offeret, en skibstømrer, havde haft en del penge på sig, efter han havde fået sin ugeløn. □t yngre kaerestepar på caféen var blevet fristet af synet og ville plyndre ham for penge.
Kvinden skulle lokke skibstømreren med sig og hendes kaereste så følge efter. Han tog gulvskrubben med sig, men det udartede sig til tumult, og han gav skibstømreren et slag i hovedet med gulvskrubben.
– De haevdede, at gulvskrubben ikke kunne vaere et drabsvåben, at de ikke gjorde det for at draebe – de ville bare slå ham ned. Jeg tror naeppe heller i dag, at man ville dømme for drab, hvor en gulvskrubbe var våbnet, mener Frederik Strand.
Retten endte med at konkludere, at der var sket, hvad vi i dag ville kalde vold med døden til følge. Parret fik henholdsvis seks og 12 års tugthusarbejde.