Almindelige folk må tage bussen Jeg gaetter på, at ingen vil blive fyret for det lille nummer med offentlige midler
STORE TRAFIK-PROJEKTER er stadig i stand til at få de vaerste sogneråds-manerer frem i de små magthavere rundt om på landkortet.
DA DANMARK i begyndelsen af 1900-tallet i stor hast blev plastret til med jernbaner, kappedes sogneråd og borgmestre om at få baneselskaberne til lige at lade banelegemet slå et sving omkring netop deres by, og som led i overtalelsesforsøgene blev der gerne inviteret på besigtigelsesture og solide arbejdsfrokoster med cigar på Postgården i Korsbaek.
SÅDAN NOGET må man jo ikke mere, og hvis man gør det alligevel, risikerer man at komme i avisen. Men så kan man jo gøre noget andet. Man kan for eksempel finde den virkelig store tegnebog frem og simpelt hen købe sig til indflydelse på linjeføringen.
DET ER PRAECIS, hvad Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby har gjort. Uanset at universitetet sådan set er et universitet og derfor forventes at bruge de penge, staten giver dem, på universitets-agtige ting som undervisning og forskning, har DTU’s ledelse valgt at bruge 81 millioner kroner på at give tilskud til bygningen af den nye letbane gennem Lyngby. For pengene får man nogle stoppesteder på DTU.
DEN SLAGS MÅ DTU bare ikke bruge penge på, har Uddannelsesog Forskningsministeriet nu én gang for alle fastslået. DTU bedyrer, at man ikke anede, at man ikke måtte bruge penge på letbaner, bare fordi man er et universitet.
EKSTRA BLADET kan dog fortaelle, at ministeriet allerede i 2013 i en mail til DTU skrev, at DTU ikke måtte bruge penge på letbanebyggeri, så man får en anelse om, at DTU bare har satset på, at det først ville blive opdaget, når det var for sent at gøre noget ved det.
OG DET ER DET nu; pengene er ved at vaere brugt, og letbanen er snart bygget faerdig. Og den kommer til at slå et fint, lille herresving ind gennem DTU, som havde landmåleren vaeret til en god frokost på Postgården. Jeg gaetter på, at ingen vil blive fyret for det lille nummer med offentlige midler, og ingen vil blive tvunget til at betale af egen lomme.
INDE I København har man jo en rigtig metro og ikke en letbane, men også den projekteres på sognerådsmanér. For nylig vedtog Borgerrepraesentationen i København således, at man synes, den kommende metrolinje til Lynetteholmen skal slå et stort smut ud omkring Amager. Det mener Borgerrepraesentationen, at den godt kan tillade sig, fordi København ejer 41 procent af Metroselskabet.
MEN HOV, DER er jo også en kommune, der hedder Frederiksberg, og den ejer otte procent af metroselskabet, og den vil også have noget indflydelse for sine penge. Og Frederiksbergs borgmester siger, at han er ’pikeret’ – det betyder på den lokale dialekt ’skidesur’ – over, at Frederiksberg ikke er blevet spurgt. Han har nemlig også en mening, og taenk: Han synes, den nye metrolinje skal gå igennem Frederiksberg.
UDE I BRØNSHØJ og Husum er de ikke så heldige at have deres egen kommune sådan som Frederiksberg, så de må bare sørgmodigt se i øjnene, at der heller ikke bliver hverken letbane eller metro til dem i denne omgang. Men på den anden side er de fleste af dem, der bor i BrønshøjHusum, jo også bare almindelige kontorfolk og pensionister og indvandrere, og den slags mennesker må tage bussen. For de kan jo ikke lige finde 81 millioner kroner eller købe otte procent af Metroselskabet, vel?