BEGAVET VIDENDE HUMORIST
Uffe Ellemann-Jensen vil gå over i historien som en stor politiker, udenrigsminister og Venstre-formand
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at Uffe og jeg stod hinanden naer. Det var ikke tilfaeldet.
I det mangeårige hadkaerligheds-forhold mellem Venstre og de konservative kom vi som formaend for vores to partier til at tage et af de største opgør i partiernes historie.
Nemlig omkring finanslovsaftalen 1995, hvor K indgik en stor aftale med regeringen, og Uffe eksploderede. Det kom til at praege forholdet. De konservative syntes, Uffes Venstre tog K lidt for selvfølgeligt. Uffe oplevede forløbet som forraederi. Sådan var det.
Men jeg saenker sablen for en af de største og mest markante profiler i dansk politik, som nu er død.
Uffe Ellemann-Jensen vil gå over i historien som en stor politiker, udenrigsminister og Venstre-formand. Maerkelig uforandret gennem livet. Mødte Uffe første gang, da jeg var ung journalistelev på Berlingske Aftenavis og Uffe på erhvervsredaktionen. Altid i hulens god form klokken seks om morgenen ved kaffen.
Uffe var mange ting på samme tid: begavet, vidende, fremragende fortaeller, humorist. Han kunne vaere utrolig inspirerende og opmaerksom. Sendte altid blomster og personlige, gode ord til ministerkolleger i saerlige situationer. Følsom og medlevende.
Han kunne også vaere enormt irriterende og skråsikker. Jeg husker en samtale med en af Venstres andre ledende folk. Jeg sagde: ’Det mest irriterende ved Uffe er, han altid taenker på Venstre først, så på Uffe, på Venstre, på Uffe, Venstre og så Uffe igen.’
Hvortil min Venstre-kollega svarede: ’Glem det med Venstre.’
Storryger
Uffe fyldte meget.
Han var en fremragende og karismatisk politiker. Og Uffe opnåede som udenrigsminister gennem ti år en helt afgørende, historisk indflydelse på dansk udenrigsog sikkerhedspolitik. Vores placering i verden.
Aldrig har Udenrigsministeriet vaeret staerkere end i Uffes tid. Så staerkt, at det måtte gå galt, den dag Uffe ikke laengere var boss på Asiatisk Plads.
Uffe var storryger. Han elskede sine piber og cigarer. Da de radikale indtrådte i regeringen i 1988, var deres første krav, der ikke måtte ryges under ministermøderne. Uffe var rasende.
Jeg tror aldrig, det gik op for Udenrigsministeriet under Uffe, at der var indført ret stramme restriktioner på rygeområdet.
Meget kunne han baere, men et timelangt ministermøde uden cigar og pibe var helt uacceptabelt.
Da de radikale gik ud af regeringen i 1990, var Uffes udbrud ved det første ministermøde: ’Så er det frem med cigarkassen, gutter.’
Det europaeiske netvaerk
Ellemann havde et europaeisk netvaerk, som var indflydelsesrigt. Ikke mindst Tysklands udenrigsminister, den liberale Hans-Dietrich Genscher, blev Uffes aktive medspiller og personlige ven.
Men han kendte folk i øst og vest. Herunder Sovjetunionens magtfulde udenrigsminister, Andrej Gromyko, der havde regeret med jernhånd lige fra Stalins tid og fremefter.
Ved en lejlighed foraerede Gromyko Uffe et russisk jagtgevaer som gave. Da de mødtes nogle måneder senere, spurgte Gromyko, om Uffe havde brugt gevaeret. Jo, det havde han. ’I have shot some pheasants’ (’Jeg har skudt nogle fasaner’), svarede Uffe.
De konservative syntes, Uffes Venstre tog K lidt for selvfølgeligt. Uffe oplevede forløbet som forraederi
Det gik op for Udenrigsministeriet under Uffe, at der var indført ret stramme restriktioner på rygeområdet
Men den aldrende Gromyko hørte svaret som ’I have shot some peasants’ (’Jeg har skudt nogle bønder’) ...
Uffes kommentar: ’Gromyko så anerkendende ud. I skyder altså også bønder i Danmark ligesom i Sovjet.’ Gnaeg, gnaeg.
Der findes naeppe nogen udenrigsminister, som har rejst verden tyndere end Uffe Ellemann. Selvom han og hans ministerium var yderst karrige med at briefe andre ministre på det udenrigspolitiske område, var Uffe en guldgrube, når det handlede om hoteller og restauranter i Europa.
’Husk endelig at nyde jordbaerstrudel på Matyas Pince i Budapest, sagde han, inden jeg skulle på første rejse til Ungarn.
Hvis man som ministerkollega ville bo godt, skulle man spørge Uffe til råds. ’Husk det lille hotel i Rom. Lige ved siden af Hotel Hassler. Der kan du stå op om morgenen, få et fremragende morgenmåltid og rulle lige ned ad Den spanske Trappe udenfor.’