– JEG ER KED AF DET
PREHN INDRØMMER: Det var en serie af beklagelige fejl, da Rasmus Prehn også som udviklingsminister måtte betale tilbage for restaurantbesøg. Men han var i god tro, bedyrer ministeren overfor Ekstra Bladet Betaler regningen
– Når du står på Sørens Vaertshus og skal betale en regning. Hvordan kan du så taenke: Det her er i tjenesten?
– Ja, altså det er konkret. Jeg står der, falder i snak med nogle journalister, som vaelger at give mig en øl. Og så taenker jeg, at så kan jeg også give en øl tilbage. Og så er det dagen efter, jeg taenker: Ej, det er simpelthen for fjollet. Altså, det betaler jeg selv. Men lige da jeg stod der, så taenkte jeg, at det kunne jeg godt.
Det har jeg selv sagt tilbage i sagen om Lars Løkke
– Hvad tid på døgnet var det bilag?
– Altså, det kan jeg ikke huske. Jeg taenker ikke, det var specielt sent. Jeg taenker, det var en eftermiddag eller noget i den stil. Men det skulle jeg selvfølgelig aldrig have gjort. Det er jeg aergerlig over. Men jeg taenker; de kan formentlig få deres udgift daekket, så gør jeg det også.
– Jeg kunne godt lige taenke mig at laese noget op for dig: ’Det her virker som en minister, der har dårlig samvittighed, og som forsøger at gøre sagen til en bagatel’ (...) Ved du, hvem der har sagt det?
– Det har jeg selv sagt tilbage i sagen om Lars Løkke. Og der er den vaesentlige forskel, at hvor jeg i tvivlstilfaelde selv møder ind og siger: Jeg er kommet i tvivl, jeg betaler selv, så var der tale om i den her situation, at der først blev betalt noget tilbage, efter det havde vaeret i pressens søgelys. Det er en vaesensforskel.
– Så Prehn er ren, men Løkke ..?
– Ej, men jeg kan godt se, at det ser da tosset ud. Og jeg synes, der er den vaesentlige forskel, at jeg selvangiver den her fejl. Jeg betaler tilbage, inden det kommer i pressens søgelys.
– Men det der citat har ikke stået og blinket, da du stod i baren med kortet og betalte i første omgang?
– Jeg har taenkt over, at jeg skulle vaere ekstra opmaerksom på at passe de regler, der er. Derfor har jeg også siddet med ministerhåndbogen og set, hvad man kan. Da der netop var tale om, at jeg sådan set på en aften, hvor jeg som udgangspunkt havde fri, står og bruger tid på at svare på spørgsmål og i og for sig lader mig interviewe og tale til baggrund. Og da så den pågaeldende journalist, og den kreds der er omkring ham, har givet mig en øl, så giver jeg en øl tilbage. Det var selvfølgelig dumt.
– Er du en pamper?
– Ej, det synes jeg vil vaere helt forkert at sige. Men jeg kan godt forstå, at nogen får det billede. Derfor har jeg også sagt, at vi laver en helt anden praksis fremadrettet. For jeg har slet ikke lyst til at have det praedikat. Så jeg må stramme op. Jeg må undskylde.
– Men prøv lige at forklare mig igen. Hvorfor er det, du ikke stopper dig selv efter de første gange, du har betalt tilbage? Hvorfor får det lov til at gentage sig?
– Fordi jeg oplevede det som en legal procedure. Jeg taenkte, at så laenge jeg betaler tilbage, kan der vel ikke vaere nogen ko på isen. Og på pågaeldende tidspunkt har der vel naermest vaeret negativ rente. Så det at man har gjort det her …
Men jeg kan godt se, at det ser da tosset ud
– Så var det okay, at staten var kassekredit?
– Nej, for det kan jeg jo høre på Bønsing, at det ikke er. Men jeg følte ikke, at der var nogen, der kom og sagde, at det er en praksis, du ikke må bruge.