Ekstra Bladet

UNG KVINDE DØMT FOR AT EFTERLADE DØENDE EMILIE

VANVIDSKØR­SEL: En 19-årig kvinde er nu blevet idømt 80 dages betinget faengsel for sammen med tre maend at stikke af fra den livsfarlig­t kvaestede Emilie Hansen

- CHRISTINA EHRENSKJÖL­D ehren@eb.dk

’Pigen lå på en båre.’ Sådan lød en 18-årig kvindes forklaring til politiet få dage efter, at hun selv på første hånd oplevede, hvordan Emilie Hansen fra Kastrup blev ramt af en sølvgrå Audi i høj fart på Amager sankthansn­at sidste år.

Kvinden sad selv på bagsaedet af bilen, som hendes ekskaerest­e kørte, og hvor også to andre maend befandt sig. I stedet for straks at forsøge at redde Emilie Hansens liv eller ringe efter hjaelp, valgte de alle fire at køre fra stedet.

Kvinden og ekskaerest­en bevaegede sig dog efterfølge­nde til fods tilbage til infernoet af glasskår, blod og blå blink. Ikke for at melde sig selv til politiet, men for at kigge. Og filme. For det var, hvad den 18-årige kvinde gav sig til med sin mobiltelef­on

Blev mentalunde­rsøgt

Hun er siden fyldt 19 år, samme alder som Emilie Hansen havde, da hun efter sammenstød­et med bilen døde på Rigshospit­alet senere samme dag.

Nu er hun blevet dømt for sine handlinger eller mangel på samme sankthansn­at. De tre andre i bilen modtog allerede deres domme i januar, men hun skulle først mentalunde­rsøges.

Kvinden er blevet vurderet egnet til en faengselss­traf, som dog er blevet gjort betinget. Den lyder på 80 dage, og straffen bortfalder, hvis hun ikke begår noget strafbart i et år og fire måneder. Derudover skal Kriminalfo­rsorgen føre tilsyn med hende, ligesom hun skal underkaste­s behandling mod misbrug af alkohol og euforisere­nde stoffer og – hvis Kriminalfo­rsorgen finder det nødvendigt – psykiatris­k behandling.

Hendes 24-årige ekskaerest­e, Jakob Dominik Breinholt, blev i januar idømt tre år og ni måneders faengsel for med sin vanvidskør­sel at have draebt Emilie Hansen og for at have efterladt hende i hjaelpeløs tilstand.

Er tidligere straffet

De to andre passagerer i bilen blev også dømt i sagen. Den ene på 24 år fik en betinget straf på 60 dages faengsel. For den 25-årige meddømte lød straffen på 60 dages ubetinget faengsel.

Det er tidligere pletter på straffeatt­esten, der har gjort, at den 19-årige kvinde er blevet idømt en laengere straf end sine medpassage­rer.

 ?? ??
 ?? PRIVATFOTO ?? Jakob Dominik Breinholt blev i januar dømt for at have ført den bil, der draebte den unge kvinde.
PRIVATFOTO Jakob Dominik Breinholt blev i januar dømt for at have ført den bil, der draebte den unge kvinde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark