NY MYSTIK OM ESTONIA
Et 40 meter langt og seks meter bredt hul i vraget af katastrofeskibet Estonia har endnu ikke ladet sig forklare
Der er store huller i siden på vraget af bilfaergen Estonia, der sank natten til 28. september i 1994 mellem Sverige og Estland og tog 852 menneskeliv med sig.
Det slog en Discovery-dokumentar i 2020 fast, efter at man havde lavet optagelser af skibsvraget, hvor flere huller kunne observeres.
Nu er det i nye undersøgelser af vraget, foretaget af den svenske havarikommission, SHK, blevet opdaget, at et af hullerne i skibets side er 40 meter langt og seks meter bredt – eller naesten dobbelt så langt som først antaget. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Masser af teorier
Forklaringen på Estonias forlis har siden 1997 lydt, at bovporten rev sig løs, da den i dårligt vejr blev ramt af en voldsom bølge. Bovporten knaekkede siden af, og bildaekket blev oversvømmet, hvorved faergen blev ustabil, kaentrede og sank.
De svenske myndigheder oplyste i efteråret 2021, at hullerne i skroget kan vaere forårsaget af klipper på havbunden, som det 157 meter lange skib har ramt, det da sank på 80 meter vand i Østersøen.
Det har aldrig med sikkerhed kunnet forklares, hvordan et skib af Estonias type kunne synke på under en time under forholdene. Hvilket har afstedkommet en lang raekke alternative teorier, nogle ville kalde dem konspirations teorier, om, hvad der skete.
Bomb esp r a eng n inger i skibet er en af teorierne.
Afliver teorier
De teorier prøvede Statens Ske pps p r ovnin g s anstalt (SSPA) i Sverige at aflive med nye undersøgelser i 2007, blandt andet modelforsøg.
Forskningschef ved SSPA Claes Källstrøm sagde dengang til Aftonbladet, at han mente, man havde fundet svaret på det hurtige forlis.
– Årsagen er, at der var en raekke luftkanaler, hvorfra vandet kan vaere strømmet ind i skibet, da det lå på siden, og på den anden side af skibet er der tilsvarende kanaler, hvorfra luften kan vaere presset ud. Det er ikke noget, der er blevet undersøgt før, men vi mener, det er svaret, sagde Källstrøm.
Det har aldrig med sikkerhed kunnet forklares, hvordan et skib af Estonias type kunne synke på under en time under forholdene