HVORFOR BLIVER DET IKKE TIL MERE MED BRINTBILEN?
Kritikere af elbiler fremhaever ofte brintbilen som svaret på alle udfordringer med raekkevidde og opladning. På papiret ligner brintbilen da også et fordelagtigt koncept, men det store gennembrud udebliver. Vi undersøger hvorfor
Umiddelbart er der en del fordele ved en såkaldt brintbil. Den er emissionsfri og udleder kun vanddamp. Braendselscellen renser endda luften omkring bilen, og derfor bidrager brintbiler aktivt til en bedre luftkvalitet. Og så er de er støjfri, hvilket bidrager til en behagelig køreoplevelse.
Sådan opridser direktør Tejs Laustsen Jensen fra Brintbranchen fordelene og tilføjer, at man med en brintbil i teorien kan beholde sin vante køremønstre.
– Det kun tager 3-5 minutter at tanke sin brintbil ved en brinttankstation, og man kan køre op til 600 kilometer på en enkelt tank – afhaengig af hvor man kører, og om man har en første eller anden generations brintbil, forklarer han.
Tejs Laustsen Jensen har selv stor fornøjelse af sin private brintbil, som er den eneste bil i hans husstand med 2 voksne og 2 børn.
– Den opfylder fortrinligt vores transportbehov, inklusiv at den har bragt os på sommerferie i de italienske alper og tilbage igen, fremhaever han.
Hønen og aegget
På trods af de åbenlyse fordele er det alligevel, som om at det store gennembrud udebliver. ❘ hvert fald indtil videre.
Tejs Laustsen Jensen erkender, at der er diverse faktorer, som haemmer brintbilens fremmarch. Det første, han naevner, er den manglende infrastruktur.
– Det tager tid at etablere brinttankin-frastrukturen, som i høj grad er plaget af høne-aeg-problematikken, siger han og uddyber:
– Det er ikke attraktivt at etablere brinttankstationer, når der kun er få brintbiler, som vil benytte tanken, og det er ikke attraktivt at anskaffe brintbiler, når man ikke kan tanke dem op i naerheden af ens bopael eller arbejde, pointerer han.
Desuden skyldes det manglende gennembrud, at brintbiler er forholdsvis nye biler, som har haft et højere omkostningsniveau end konventionelle biler.
– Og så har teknologien vaeret laengere undervejs end batterierne. Men med tung transport som en ny drivkraft for blandt andet udbygning af infrastruktur ser fremtiden lys ud, mener Brintbranchens direktør.
Kun i Danmark og Californien
❘følge professor Jan Rossmeisl fra Københavns Universitet er det Toyota, Honda og Hyundai, der driver udviklingen på markedet for brintbiler.
– Og det går ret langsomt med at få det i gang, siger han.
❘følge Jan Rossmeisl er der mange ting, der spiller ind.
– For det første er elbiler blevet udviklet meget de senere år, og for det andet skal der vaere brint-tankstationer. Dem er der kun meget få af og kun i lande som Danmark og i Californien. Prisen er også
Med tung transport som en ny drivkraft for blandt andet udbygning af infrastruktur ser fremtiden lys ud
ret høj både på bil og braendstof og er endda nok ikke høj nok til, at der tjenes penge på bilerne endnu, påpeger professoren.
Han vil gerne uddybe, hvad det er, som haemmer brintbilens store gennembrud, og naevner igen, at elbilernes udvikling er gået virkelig staerkt.
– Det er nok den primaere grund. □lbiler er cirka dobbelt så effektive fra strøm til bevaegelse som brintbiler, der er cirka dobbelts å effektive som bilermed for b r ae n ding s motor, forklarer Jan Ross meisl.
Han naevner også, at infrastrukturen med hydrogen-tankstationer er lidt af et hønen-og-aegget-problem.
– Der kommer ikke tankstationer, før der er et marked for brintbiler, og der kommer ikke brintbiler, før der er tankstationer, opsummerer han.
For at brintløsningen skal komme i brug, skal det vaere dyrere at bruge diesel og benzin. ❘saer når det gaelder tung transport, mener Jan Rossmeisl.
– Derudover skal der vaere nogle firmaer, som udvikler teknologien, og forskere, der finder nye løsninger, siger han og fortsaetter:
– Li-ion-batteriet, der er nødvendige for laptops, mobiltelefoner og elbiler, er eta f de nyes teeksempler på materialeforskning, der har betydet noget for vores muligheder og hverdag. Brint-braend-selsceller er et andet eksempel, der skal bruges, når batterier ikke kan medbringe energi nok, forklarer professoren.
Det er ikke attraktivt at etablere brinttankstationer, når der kun er få brintbiler, som vil benytte tanken
De kommende år bliver afgørende
❘følge Tejs Laustsen Jensen bliver det afgørende, hvordan udviklingen af fremtidens drivmidler, herunder brint, samt teknologien bag dem kommer til at gå.
– Vi kan se, at stort set alle de store bilkoncerner har brintbiler, varebiler eller lastbiler på vej – med Toyota og Hyundai i front. Men en lang raekke andre på vej med nye køretøjer også. Der investeres rigtig meget i disse år, og det har naturligvis en stor betydning for fremtidens marked for fossilfri, men velfungerende transport af personer og varer over både korte og lange afstande, forklarer han.
Han er overbevist om, at markedet for brintbiler kommer til at udvide sig markant i de kommende år. Og det vil blandt andet blive stimuleret af udviklinger i □U, hvor internationale korridorer – både til person- og tung transport – vil blive oprettet og udvidet.
– Vi kommer givet også til at se mange brinttaxier i de større byer, sådan som det også er tilfaeldet i bl.a. København og Paris allerede – og forhåbentligt også busser i den regionale drift. Derudover vil brint også få en vigtig rolle i forhold til den tunge transport, hvor transportbranchen, også når det gaelder tunge opgaver, også snart kan benytte sig af fordele, der er ved at køre på brint: □missionsfrihed, lav støj og hurtig optankning, slutter Tejs Laustsen Jensen.