HUN ER IKKE ALENE
LANDSHOLDSANGRIBEREN Nadia Nadim er åbenbart ikke den skarpeste afslutter, når presset bliver stort.
I sidste uge fremhaevede vi, at den danske fodboldstjerne har ladet sig spaende for Qatars VM-vogn. Hun bliver forgyldt for at promovere diktaturstaten og den kommende slutrunde i fodbold. Og vi kritiserede hendes tavshed.
MANDAG GIK DET SÅ GALT ved et pressemøde. Det kulminerende med en udtalelse om, at det er ’pissenederen’, at 6500 migrantarbejdere er gået til i slavestaten Qatars opførelse af stadioner.
EFTER AT ALLE PÅ DE sociale medier har haft anledning til at udstille angriberen, er det dog nødvendigt at fremhaeve, at Nadim ikke står alene. Hun har stadig et officielt Danmark og Dansk Boldspil Union med sig.
DEN ENESTE FORSKEL på for eksempel kulturministeren og Nadim i denne sag er, at førstnaevnte ikke tager sig saerligt betalt som ambassadør og fortsat forholder sig tavs, men jo dermed også samtykkende i forhold til VM i Qatar. Alle kan se, at vi taler ’sportswashing’ på øverste hylde. Det er bekvemt for Qatar, at vi her har at gøre med et område, der er friholdt for de for sporten utidige diskussioner om bestikkelse og menneskerettigheder.
HERRELANDSHOLDET KAN ikke selv sige fra. Det er underlagt den ulykkelighed, at et korrupt FIFA berigede sig selv ved for ti år siden at placere VM i Qatar. Lyt i øvrigt til journalist Jan Jensens redegørelse om korruption i UEFA og FIFA i podcasten ’Blodbold’ på ekstrabladet.dk.
DBU GØR SIG DERIMOD skyldig i kujoneri. Her har vi en idraetsorganisation, der ved repraesentative lejligheder ikke kan få nok af at tale om sammenhold, fred, faellesskab, graensenedbrydning og alt andet godt ved sport. Samtidig med man økonomisk ligger i ske med diverse diktaturer, kvasitotalitaere stater og politiske bøller, for ’vi blander jo ikke sport og politik’. Hvilket blot betyder, at Qatar kvit og frit kan gøre det. Det er et argument, der i Qatars ører lyder som 72 ventende jomfruer, der spiller harpe i det hinsides.
NADIM ER SÅLEDES en ret lille fisk i det store svigt. Omend hun personificerer dårskaben helt sublimt. Hun er af afghansk afstamning. Nationen, hvis talibanstyre støttes af Qatar, der skjulte terrorister fra lov og ret og finansierede deres genkomst. Og som netop har forbudt kvindefodbold. Laes herom i Geeti Amiris opinion ’Hykleri på højeste niveau’ på eb.dk og her i avisen.
AF HENSYN TIL al redelighed, ordentlighed samt Nadim, landsholdet og alle os andre, er det måske på tide, at regeringen og DBU kommer på banen, som man siger.
DBU gør sig derimod skyldig i kujoneri
Enten forstår hun ikke politik – eller også gør hun og agerer nyttig idiot mod bedre vidende
I LAENGERE TID har vi vaeret flere, der har forsøgt at forstå den dansk-afghanske fodboldspiller Nadia Nadims rationale bag beslutningen om at ville vaere ambassadør for VM i Qatar. For selvom hun selv kalder det en ’no-brainer’, så forstår man ikke, at hun overhovedet vil associeres med Qatar – en menneskerettighedskraenkende nation, der ikke giver noget for fattige immigranters liv.
MAN FORSTÅR DET I saerdeleshed ikke, fordi Qatar har fungeret som vaertsland for Taliban i over et årti, indtil raedselsregimet igen overtog magten i Afghanistan i august 2021. Og det er stadig Taliban-bevaegelsens foretrukne feriedestination, når de såkaldt hellige krigere har brug for en pause fra de lidelser, de påfører uskyldige afghanere.
MENS VESTEN kaempede for pigeskoler og kvinders ret til at arbejde i mit og Nadims fødeland, vaeltede Taliban-bevaegelsens højeste medlemmer sig i flydende maelk og honning i Qatar.
DET ER SELVSAMME Taliban, som Nadia Nadims familie flygtede fra. Som kostede hendes far livet. Som er skyld i millioner af afghaneres ulykke. Som igen har sendt afghanere på flugt. Som i 90’erne stenede kvinder til døde på Kabuls fodboldstadion. Som siden august 2021 har forvist piger og kvinder til et liv bag burka og hjemmets fire vaegge. Som er og altid vil vaere en terrorbevaegelse, der har berøvet den afghanske ungdom håbet, friheden og fremtiden.
TALIBAN TILLAEGGER IKKE Nadia Nadims liv vaerdi, fordi hun er kvinde, før hun er fodboldspiller. Alligevel mener hun altså, at beslutningen om at vaere ambassadør giver sig selv. Hun vil vise fundamentalisterne i Qatar, som er bedste venner med Taliban, at kvinder skam også kan drible en bold. Gad vide, om Nadim er blevet medlem af foreningen kaffedialog?
HVIS MAN VIL FORSTÅ Afghanistans elendighed, skal man bare se på, hvor lidt solidaritet afghanerne udviser med hinanden, og her er Nadia Nadim et skoleeksempel. Først kapitaliserer hun på flygtningetraumet, dernaest trykker hun hånd med dem, der er skyld i flere årtiers stedfortraederkrig.
NADIA NADIM FORKLAREDE forleden, at Qatar har udvist hjerterum og angiveligt huser 75.000 fordrevne afghanere i en flygtningelejr. Jeg gad godt vide, om hun mon fik spurgt nogle af de afghanske flygtninge, hun besøgte i flygtningelejren, om, hvorfor de i første omgang var flygtet fra deres eget land til et sted, der har så lidt respekt for menneskeliv. Mon svaret kunne have noget at gøre med Taliban?
DET ER HELT FAIR at vaere drevet af penge. Man skal bare have rygrad til at kunne stå ved det. Og hvis gamle Schmeichel kan vaere til salg for Putin, kan Nadia Nadim vel også vaere til salg for Qatar. Men det kraever måske for stort mod af hende at erkende, at hun takkede ja til ambassadørskabet for pengenes skyld? For det er jo, hvad det drejer sig om.
TILSYNELADENDE er det dog en udfordring for den danskafghanske fodboldspiller, som ellers fik prisen som Årets Dansker af Berlingske i 2017, fordi hun havde modet til at vaere aerlig. Men i 2022 er Nadia Nadim uaerlig, og det ville klaede hende at bekende kulør i stedet for at vaere kaek.
JEG ER SELV – modsat godtroende danskere, der dåner over, at en brun kvinde sparker til en bold – ikke overrasket over, at Nadia Nadim vaelger pengene frem for solidaritet med Afghanistans lidelse. For det har højtstående afghanere altid gjort.
GODT NOK ER JEG også brun, men jeg kan ikke spille fodbold. Jeg forstår mig derimod på politik, og Nadia Nadim skal gøre sig selv den tjeneste at holde sig fra netop det.
DET LØB SYNES imidlertid kørt for den feterede fodboldspiller, som endnu en gang har forvildet sig ud i en masse søforklaringer om sit ambassadørskab. Enten forstår hun ikke politik – eller også gør hun og agerer nyttig idiot mod bedre vidende. Det hedder hykleri på alle sprog.
VERDENS MINDSTE VIOLIN spiller for Nadia Nadim der engang blev idealiseret, men sidenhen er røget ned af piedestalen. Og måske er det meget godt, for miseren skal laere os, at ingen i sporten bør ophøjes til andet end det, de fortjener – uanset køn, etnicitet eller forhistorie.