Øretaeve til Putin
Putin er en dygtig taler, men virkeligheden er svaer at bortforklare
‘DETTE ER PRISEN for beslutninger, der er helt afkoblet fra virkeligheden.’ Sådan sagde Vladimir Putin om EU’s økonomiske udfordringer i en tale ved International Economic Forum i Sankt Petersborg i fredags.
Her haevdede Putin, at EU-landene er i massive vanskeligheder, fordi vi har valgt at sanktionere russerne, mens russerne selv klarer sig glimrende.
‘Statens finanser er holdbare’, og ‘vi vil stabilisere den økonomiske situation’, haevdede Putin, der dog i forbifarten måtte naevne, at inflationen i Rusland aktuelt er på svimlende 16,7 procent.
PUTIN ER EN dygtig taler, men virkeligheden er svaer at bortforklare. I erhvervslivet er vaerdien af russiske aktier faldet 38 procent siden nytår — endda på trods af, at staten har braendt 73 milliarder kroner af på at købe aktier i landets virksomheder.
Samtidig er udlaendinge blevet forhindret i at saelge deres russiske aktiver, landets egne borgere er blevet begraenset i at veksle til dollars, og den nationale udlånsrente er haevet til 9,5 procent — alt sammen for at udsaette det økonomiske kollaps.
UTALLIGE VIDEOER PÅ Youtube viser, at almindelige russeres økonomi er under pres. De oplever ‘shrinkflation’ — et begreb, der betyder, at varepakkerne i supermarkedet gøres mindre og mindre, samtidig med at priserne stiger.
Russerne har – ligesom vi – kunnet købe smør i almindelige 250 gram-pakker. Men efterhånden som priserne er skudt i vejret på grund af sanktionerne, er pakkerne reduceret helt ned til 100 gram. For at forhindre tyveri er smørpakkerne i nogle supermarkeder blevet emballeret i den slags plastik-aesker med alarmer, som vi i Danmark anvender til dyr elektronik og kosmetik.
PÅ, at det bliver MEGET TYDER vaerre endnu for russerne. For mens russisk stats-tv fortaeller borgerne, at ‘specialoperationen’ i Ukraine går efter planen, viser sociale medier video efter video med alt det materiel, russerne taber på slagmarken.
Ukraine haevder at have nedskudt 216 russiske kampfly, som hver koster op til 600 mio. kr. Laegger man dertil de 1477 tanks, 3588 pansrede mandskabsvogne, 181 helikoptere, 749 artillerikanoner og meget andet, russerne angiveligt har mistet, står det klart, at krigen er en økonomisk øretaeve, der vil kunne maerkes i årtier.
MENS DE RUSSISKE skatteborgere skal finansiere den dyre krig alene, modtager ukrainerne støtte fra hele EU, Norge, Island, USA, Canada, Japan og Australien.
Det har givet russerne selvtillid, at deres militaer har kunnet smadre sig vej ind i Ukraine, men den russiske propaganda har glemt at forberede russerne på, hvad der sker, når styrkerne løber tør for udstyr og kampvilje.
kan man se, PÅ SOCIALE MEDIER hvordan russerne allerede må helt ind bagerst på våbenlageret og finde det gamle udstyr frem. Nogle soldater er sendt til fronten med Mosin-Nagant-rifler – en våbentype, der oprindeligt blev brugt i Første Verdenskrig, andre må kaempe uden skudsikre veste, og i maj kunne man se, hvordan Rusland nu indsaetter kampvogne fra 1960’erne, som er både langsommere, mindre praecise og dårligere pansret end nyere kampvogne.
Samtidig begynder Vestens moderne våben nu for alvor at dukke op. Danske missiler, amerikanske droner, britiske raketkastere, franske kanoner, tyske radarsystemer og meget andet.
går en varm DEN RUSSISKE HAER sommer i møde i mere end én forstand. Og selvom Putins propaganda brager ud gennem tvskaermene i Rusland, vil det blive stadigt svaerere at overbevise befolkningen om krigens succes. Ukraine haevder at have draebt 33.800 russiske soldater, og hvem besvarer de sms’er, som aengstelige russiske familier sender til telefonerne i lommen på de faldne?
Putins påstande DERFOR ER ALLE om Europas økonomi ret ligegyldige. Det afgørende er, hvilken skaebne Putin selv må lide, når russerne om kort tid opdager, hvem der i virkeligheden kommer til at betale ‘prisen for beslutninger, der er helt afkoblet fra virkeligheden’.