KUSSER OG KOSMOS
’Mit navn er Keith’ er en samling af Facebook-opdateringer skrevet med ti fuckfingre. En blandet pose af banale betragtninger og tilpas patosfyldt poesi
Det 54-årige undergrunds-faenomen Keith Thomas Lohse, der er kendt fra Radio24syvs program ’Nattevagten’, har over årene skrevet sine digte på Facebook. De er nu blevet samlet af en veninde og udgivet på det nystartede mikroforlag Frederikke Lett. Digtsamlingen er flankeret af et forord af Mikael Bertelsen, der skriver, at Lohse var Yahya Hassans yndlingsdigter.
Forlaget pynter altså Lohse med blåstemplinger fra kulturparnasset. Det forekommer lidt elitaert for en ellers befriende punket og uimponeret bog. Hvorfor ikke lade digtene tale for sig selv?
Facebook-opslagene er skrevet mellem 2008 og 2014. Mange af digtene anvender enderim og får derfor karakter af spoken word.
Uregerligt og fabulerende
Der er både vraengende, satiriske stenslag og aggressive nossespark i Lohses tekster, der laener sig tungt op ad beatdigternes gravstene.
Der er både kosmos og storpolitik, pik og en røv, der ’er sødere end akaciehonning’.
Der er mange udtryk, der går igen i løbet af bogen; luder, lort, røvhul. Som i dette digt:
’København, du er en luder / for dine gader og bygninger snakker så stort og så stolt / men dit hjerte, åh København, er pilråddent og koldt.’
Europa har også et luderansigt, får vi at vide i et senere digt. Det er altså en gennempulet beat-kliché. Men der er heldigvis også sproglig opfindsomhed og originalitet at finde i teksterne, der brager afsted langt over fartgraensen.
’Mit navn er Keith’ lykkes bedst hen mod slutningen. Her er ’Mors Blues’ og ’Asgers afskedssang’ lyriske højdepunkter, som jeg ikke kan citere fra, da begge digte bør laeses i deres fulde laengde.
Lohse skriver uregerligt og fabulerende om samfundets udsatte, om at vaere på skideren og vaere skidesur over det. Digtene er staerkest, når Lohse dropper den mest fladtrådte samfundskritik og tør komme helt ind dér, hvor det gør rigtigt nas.
Lohse skriver uregerligt og fabulerende om samfundets udsatte