UBEGRIBELIGT
Den jyske veteran hyldes som popgud i sommerlandet, men på Tinderbox var det svaert at se hvorfor
Thomas Helmig har ikke udsendt andet end flop de senere år, men alligevel er han tilbage med kaempekoncerter i festivalsommeren som en slags genopstået popgud.
Det er svaert at begribe. Specielt efter at have set ham på Tinderbox. Han er mere selvfed end fed.
Veteranen har lige samlet det halve af hjembyen, Aarhus, på det lokale stadion, og i naeste uge er han på Roskilde Festival. Smukfest venter i august.
Der er noget at glaede sig til, hvis man holder af nostalgisk dansk hygge og klassisk jydefunk.
– Funky Tinderbox! Funky Tinderbox! sagde han igen og igen i Odense. Det blev det ikke funky af.
Thomas Helmig bød op til dans, men det var på den der traettende facon, der signalerer wienerbrød og ’Vild med dans’.
Urytmiske klask
Er det virkelig nok? På Tinderbox var det i store dele af et halvanden time langt saet i solnedgangen. Det var det klassiske danske sommeroptrin, hvor folk, der har fået for meget alkohol og for lidt solcreme, klasker poterne urytmisk sammen iført halvanden sandal og solbrillerne omme i nakken.
De formår lige at ordne det seneste drama i gårdlauget og kolonihaveforeningen, mens en 57-årig popdreng med blåt hår vrider hofterne i baggrunden.
Thomas Helmigs laederbukser sprang i skridtet under en undtagelsesvist velswingende ’Vi er de eneste’.
– Godt, jeg har underbukser på, udbrød sangeren.
Hans stemme holdt heller ikke. Den er ikke, hvad den har vaeret. Og det har den ikke vaeret laenge.
En maratonversion af ’Stupid Man’ skabte euforiske tilstande, men ellers var begejstringen ret sporadisk blandt en gigantisk folkemaengde, der dog blev mindre og mindre, som showet skred frem.
’Malaga’ er en sang, der er så pinefuldt dårlig skrevet, at den kun kan blive vaerre, hvis vel omkring 25.000 berusede danskere er med på kor.
Det var de i Odense. Thomas Helmig virkede generelt endnu mere begejstret for Thomas Helmig end publikum, og den lille mand så da i det mindste enorm ud på den effektfulde storskaerm. Nogen stor sangskriver og musiker bliver han aldrig. De syngende smilehuller fra Egå sluttede med at ødelaegge Gasolin’s ’Sirenesangen’ i en fesen-funky version.
Man kom til at savne Kim Larsen. Men det er altså ikke legenden, der er genopstået.
Nogen stor sangskriver og musiker bliver han aldrig
Thomas Helmig virkede generelt endnu mere begejstret for Thomas Helmig end publikum