Ekstra Bladet

Andreas Kron misser DM med corona

-

Med blot en uge til starten på Tour de France i Danmark er Andreas Kron blevet testet positiv for corona. Det meddeler Krons hold, Lotto Soudal, på Twitter.

Kron misser dermed morgendage­ns linjeløb ved landevejs-DM i Aalborg, men han er ifølge sit hold stadig aktuel til Tour de France.

– Han har ingen symptomer og har det godt, men bruger weekenden på at komme sig helt inden starten på Tour de France i København, skriver Lotto Soudal.

24-årige Kron blev tidligere på ugen officielt udtaget til Tour de France, og det bliver hans debut i løbet.

Han kom til Lotto Soudal forud for sidste saeson. Han er foreløbig noteret for tre profession­elle sejre, heraf to på World Touren.

Selv om han altså er debutant i Tour de Francesamm­enhaeng, er han ikke uden kendskab til grand tours. Kron var til start i sidste års udgave a Vuelta a España, hvor han tre gange sluttede en etape i top-10.

Ud over Kron stiller heller ikke Kasper Asgreen og Michael Valgren til start ved linjeløbet i morgen på grund af henholdsvi­s småskavank­er og et voldsomt styrt.

Jonas Vingegaard, der er blandt Tour-favoritter­ne, veteranern­e Jakob Fuglsang og Christophe­r JuulJensen samt Søren Kragh Andersen er derudover ikke tilmeldt.

Ritzau

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark