VEJEN TIL VARIGTVAEGTTAB
NY FORSKNING: De fleste med svaer overvaegt opnår at tabe sig ved hjaelp af en slankekur, men efter et år har knap halvdelen taget det meste på igen - og op til 95 procent tager det hele på igen fire-fem år efter kuren. Nu har forskere fundet ud af, hvad der kan vaere med til at hjaelpe mennesker med at holde et vaegttab
Udbuddet af slankekure og lynhurtige måder at tabe sig på bugner som aldrig før.
Men efter en slankekur tager op til 95 procent de tabte kilo på igen. Kun fem procent vedligeholder et ti-kilos vaegttab efter fire-fem år .. mange ender endda med flere kilo på kroppen, end før de gik på kur.
❘mens stiger antallet af overvaegtige. Mere end halvdelen af alle danskere er nu overvaegtige, og knap hver femte er svaert overvaegtig og er dermed i saerlig forhøjet risiko for at blive ramt af alvorlige følgesygdomme og kortere levetid.
Hvis man er overvaegtig, ved man om nogen, at man kan tabe sig ved at traene, spise sundt og bruge faerre kalorier, end man indtager – og at man er nødt til at blive ved med at holde kuren, hvis man skal bevare sit vaegttab. Men det er netop det, man ikke kan – og det er ikke, fordi man er doven eller bare ’ikke kan tage sig sammen’. Det er biologien, du er oppe imod, og det er en staerk modstander, forklarer Signe Torekov, der er professor i fedmeforskning og vedligeholdelse af vaegttab ved Københavns Universitet.
– Hvorfor er det så svaert at holde vaegten efter en kur?
– Under et vaegttab er der isaer to biologiske processer, der går i gang. Dine celler bliver mere energi-effektive, så kroppen bruger mindre energi – og samtidig aendrer vores appetit-hormoner sig voldsomt og begynder at sende signaler op i vores hjernes appetitcenter og fortaeller din hjerne, at du er ved at dø af sult, så man bliver meget sulten. Det er simpelthen biologien, man kaemper imod, siger hun.
Ny vej
Selvom der i årevis er forsket i overvaegt, fedme, vaegttab og langvarigt vaegttab, er der ikke meget, der for alvor har vist sig at virke på laengere sigt.
– Der har tidligere vaeret meget fokus på selve vaegttabet og mindre på vedligeholdelse af vaegttabet. Derfor lavede vi sidste år et studie med 215 personer, hvor alle deltagere tabte sig og herefter blev delt i grupper ved lodtraekning, hvor halvdelen fulgte et års traeningsprogram, der bestod af omtrent to timers ugentlig intens traening, hvor man virkelig fik sved på panden og høj puls. Den anden halvdel var en kontrolgruppe, der ikke fik tilbudt traeningen, men fik praecis samme almindelig vejledning om kostråd og almindelig viden om vedligeholdelse af vaegttab fra sundhedsmyndighederne.
– Begge grupper fik også fed
Traening virker! Men det skal vaere traening med relativ høj intensitet og regelmaessigt
memedicin eller ’snydemedicin’ (placebo, red.). Det viste sig, at begge grupper tabte sig med samme antal kilo i gennemsnit, men at den gruppe, der traenede, vedligeholdt deres vaegttab i et år efter – mens den gruppe, der udelukkende fik alm. vejledning og placebo, tog halvdelen af deres vaegttab på igen allerede efter et år.
– Så traening virker! Men det skal vaere traening med relativ høj intensitet og regelmaessigt. Fedmemedicinen alene vedligeholdt også vaegttabet, mens kombinationen af medicin og traening førte til yderligere vaegttab.
– Er det ikke nok at gå, cykle eller spise mindre for at tabe sig?
– Hvis man vil tabe kilo, skal man samtidig med traeningen også spise mindre - til gengaeld er traeningen god til at vedligeholde vaegttabet.
Forskningen viser, at det er en stor fordel også at traene – gerne relativt kortvarigt og intensivt – samtidig med vaegttabet. Fordi man ved traening bevarer noget af sin muskelmasse, hvilket er med til at vedligeholde vaegttab. Uden traening er det også muskelmasse, man taber.
– Så snart man fjerner ’behandlingen’, der kan vaere kost, traening, medicin – så går de naturlige, biologiske processer i gang igen, så rigtig mange tager på igen. Traeningen kan vaere med til, at man har tabt fedt, men samtidigt bevaret – og måske endda har øget – sin muskelmasse.