Ekstra Bladet

JEG HAR TABT MIG - OG TAGET PÅ IGEN

Anders Lund Madsen har vaeret igennem tre-fire slankekure, som er lykkedes – og derefter mislykkede­s

- HELLE KASTHOLM HANSEN

Når videnskabe­n kan dokumenter­e, at op mod 95 procent af alle, der har opnået et vaesentlig­t vaegttab, har taget det hele eller det meste på igen inden for en fem-års-periode, er det noget, journalist, talkshowva­ert og foredragsh­older Anders Lund Madsen kan nikke genkendend­e til.

Han kender om nogen kroppens cravings, og han bliver helt glad, da han erfarer, at man ved at lave regler for sit indtag kan styre de fysiologis­ke sult-mekanismer.

– Jeg har vaeret igennem tre-fire slankekure, hvor jeg har tabt 10-15 kilo hver gang. Og dem har jeg så taget på igen. Det bliver man jo aergerlig over, konstatere­r han lakonisk.

Lund Madsen er ikke typen, der bliver trist over den slags. Han erkender, at vaegten går op og ned, men tungsind vil han ikke høre tale om af den grund.

– Det ville jo medføre en direkte nederlagsf­ølelse, og sådanne følelser skal ikke have lov til at fylde i mit liv, siger han.

Oppe mod staerke kraefter

Den populaere mediemand vil hellere se på den del af den nyere forskning, som viser, at kun fem procent af dem, der har tabt sig meget, er i stand til at bekaempe kroppens kamp mod det, den tror er ’hungersnød’ og sult, og dermed vedligehol­de den nye vaegt.

– At 95 procent af os ikke vinder den kamp, viser, hvilke staerke kraefter, der forhindrer os i at holde vaegten – selv om vi har kaempet for at tabe os rigtigt mange kilo. Derfor lyder det som en virkelig god ide med et regelsaet at haenge sin kost op på. Det tror jeg faktisk, at jeg vil kunne holde. Jeg er god til regler.

For nogle år siden skrev Lund Madsen en slankebog sammen med Lotte Arndal. ’Min ven kroppen’ hed den. Men alle de gode råd fra bogen, som fik ham selv til at blive slank som en mynde, holdt ikke i laengden.

– Kort fortalt handlede det om at spise mindre og røre sig mere, og heraf kan man så konkludere, at jeg spiser for meget og rører mig for lidt. Desvaerre. P.t. forsøger jeg at tabe mig ved at traene på min dejlige romaskine, men det er faktisk ret kedeligt. Til gengaeld kan jeg godt lide at gå ture, men det får ikke de overflødig­e kilo til at rasle af. Skal det opnås, skal man op og vaere forpustet, og det er jeg ikke vild med.

Det skal jo gå galt

Anders Lund Madsen løber ikke. Han er i dag 58 år og har aldrig i sit liv løbet – end ikke efter bussen, og svømme gør han kun, hvis han falder i vandet fra en båd.

– Min kone er havfrue, så jeg finder det rimeligt, at bare én af os har fødderne på land, erklaerer han.

Han er heller ikke typen, der har spillet fodbold eller har sjippet med nogle af sine syv børn.

– Jeg har prøvet trampoline­n, men det stoppede også. Det er uvaerdigt for en voksen mand. Trampolin-hop bør slutte i puberteten. Hvis kronprinse­n havde fulgt det råd, var han sluppet for at braekke armen for nogle år siden.

Tilbage er der maden som eneste faktor, der kan skrues på.

– Der er faktisk ikke tale om, at jeg spiser det forkerte. Jeg spiser ganske enkelt for meget af det hele. Der er ikke ikke noget, jeg ikke kan lide, og den mad, jeg foretraekk­er, kommer fra det salte og det fede køkken. Det skal jo gå galt. Derfor vil jeg skrive mig det med regelsaett­et for mit kostindtag bag øret, for som det er nu, kan jeg holde en hårdtarbej­dende jord og beton-arbejder kørende med min kost – og så vil jeg for evigt vaere ’fedeabe’.

Jeg har vaeret igennem tre-fire slankekure, hvor jeg har tabt 10-15 kilo hver gang. Og dem har jeg så taget på igen Jeg vil skrive mig det med regelsaett­et for mit kostindtag bag øret

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI ?? – Der ikke ikke noget, jeg ikke kan lide, og den mad, jeg foretraekk­er, kommer fra det salte og det fede køkken. Det skal jo gå galt, konstatere­r Anders Lund Madsen.
FOTO: PHILIP DAVALI – Der ikke ikke noget, jeg ikke kan lide, og den mad, jeg foretraekk­er, kommer fra det salte og det fede køkken. Det skal jo gå galt, konstatere­r Anders Lund Madsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark