BØRN ER NYSGERRIGE OG IKKE BANGE

Biolog Vicky Knudsen elsker at fortaelle om naturens mangfoldighed

For Vicky Knudsen er der ikke noget dyr, vi sagtens kunne undvaere. Faktisk gør hun i sin seneste bog et nummer ud af at fortaelle, om de dyr, ’vi elsker at hade’. Og hun understreger, at vores angst eller had primaert skyldes, at vi ikke ved noget eller nok om dyret.

– Dyrene har en berettigelse, og det gør altså ikke noget, at de er der. Mange har forstået, at der er noget, der hedder biodiversitet – og det medfører jo, at ikke al natur skal indordne sig under os mennesker. Vi må prøve at huske, at dyrene ikke er udviklet for at genere os. Tvaertimod.

Den 35-årige biolog og naturformidler gør dagligt en dyd ud af at få små og store til at forstå, at både krybdyr, padder og insekter har deres plads i det store puslespil – og det gør hun ved at fortaelle om, hvad det egentlig er f.eks. en edderkop laver.

Vindueskarmen

– Der bor en edderkop i min vindueskarm. Og siden den flyttede ind, har jeg ikke haft svampemyg i mine planter. Dem har edderkoppen aedt – og på den måde passer alle dyr ind i et øko-system, griner hun.

Når Vicky Knudsen i vid udstraekning henvender sig til børnene, skyldes det, at de er mindre fordomsfulde end de voksne.

– De er på mange måder et taknemmeligt publikum, for de er nysgerrige og videbegaerlige. Den frygt, de har for visse dyr, har de typisk arvet fra deres foraeldre. Som udgangspunkt hader børn ingen dyr. Og man kan få dem til at holde en edderkop og en baenkebider eller et stankelben, fordi de synes, at det er sjovt.

Hun tilføjer, at når man siger, at dyr er seje, er børn med på det.

Selvfølgelig er det irriterende, hvis sneglene aeder ens jordbaer, men så er det jo godt, at der er nogle biller eller tudser, der kan tynde ud i sneglene.

Ubalance

– Vi skal gøre op med vores vanetaenkning om de modbydelige krae og i stedet forstå de enkelte dyrs plads. F.eks. har både bananfluer og rotter gjort nytte u udvikling af medicin. Det skal med i overvejelserne, når dyrene vaegtes. Og så skal vi huske, at jo flere arter, der uddør, des større er risikoen for ubalance i det store system.

Vicky Knudsen understreger, at vi – i stedet for at taenke ’dommedag – skal laere at glaedes over og fascineres af mangfoldigheden af dyr og de enkelte dyrs vilde evner.