Salat med nektariner
Skyl citronen, og riv skallen på et fint rivejern.
Rør ricottaen med citronskal og lidt olivenolie.
Smag ricottaen til med salt og peber.
På salaten fjernes den yderste grimme del af roden, lad resten af roden side for at holde sammen på salaten.
Del hver hjertesalat i kvarte på langs – hvert stykke skal holdes sammen af roden.
Skyl hjertesalaten grundigt i en stor skål med koldt vand. Slyng eventuelt salaten tør, eller lad den dryppe af.
Del nektarinerne i kvarter, og fjern stenen. □r de store, kan du dele dem yderligere.
Skyl mynten, og pluk bladene af stilkene.
Stabl bladene, rul dem sammen, og snit dem i fine strimler.
Kom salat, nektariner og mynte i en skål.
Lige før servering krydres det hele med salt, saften af en halv citron og 4-5 spsk. olivenolie.
Vend det hele rundt, så det er godt marineret.
Smag på salaten, og juster krydringen med salt, citronsaft og olivenolie.
Fordel den rørte ricotta i bunden af et fad.
Kom salat og ferskner oven på ricottaen, og server.