’SÅ BLEV HUN OGSÅ STUDENT’
EMILIE DRAEBT AF VANDVIDSBILIST: Nybagte studenter skålede for deres trafikdraebte klassekammerat Emilie Hansen, der døde sankthansaften sidste år
De var ikke musestille, men hvinene og grinene var afdaempede, da studentervognen drejede om hjørnet og naermede sig første stop på dagen, der burde vaere et af deres livs største fester.
Ansigterne på den forsamling, der ventede på de nybagte studenter, vidnede dog om, at festen med ét kan vaere slut.
For Emilie Hansen fra Kastrup sluttede alting for et år siden, da hun efter en hyggelig sankthansaften på Islands Brygge cyklede hjemad. Hun nåede hverken hjem eller med på den studenterkørsel, hun havde glaedet sig til.
Den 19-årige kvinde blev torpederet af en sølvgrå Audi med en 24-årig vanvidsbilist bag rattet. I bilen sad også to af hans venner og ekskaereste.
Ingen af dem steg ud for at hjaelpe. De overlod Emilie til skaebnen, og hendes familie måtte senere samme dag tage afsked med hende på Rigshospitalet.
I går tog de imod Emilies klassekammerater på kirkegården. Gravstedet var fyldt med blomster, lys, balloner og miniatureudgaver af de blå-hvide studenterhuer, men de nybagte studenter nåede end ikke helt derhen, før forsøget på at bevare fatningen brast. Flere lod tårerne løbe, mens de med forsigtige skridt og bøjede nakker bevaegede sig mod graven.
Emilies papfar, som kom ind i hendes liv, da hun var syv år, tog en dyb indånding og bød studenterne på vin og shots, så de kunne skåle i hendes ånd.
Huen med på tur
Da en af veninderne med et brag trak proppen ud af en flaske, udløste det et øjebliks latter, og lidt af den tunge stemning lettede.
– Skål for Mille, lød det, før Jacqueline Feldt lagde sin afdøde venindes studenterhue på graven.
– Så blev hun også student, sagde hun, inden Emilies mor, Channie Rasmussen, takkede klassekammeraterne for at vaere mødt op.
– Det betyder meget for os og ville have betydet alverden for Emilie.
– Hun ville have elsket at vaere med, sagde hun, før en af klassekammeraterne brød ind.
– Det er hun også. Hun er med i vores hjerter, lød det, før hun udbrød:
– Skal vi tage huen med på turen?
Det gjorde de. Og da to studenter som belønning for at have fået 12 til sidste eksamen skulle løbe efter vognen, mens pophittet ’Ingen dikkedarer’ bragede ud af højttaleren, syntes studenterne et øjeblik lige så lykkelige og sorgløse, som de fortjente.