Lige i Emilies ånd
De fleste studenter havde fugtige øjne, da de stod foran deres afdøde kammerats grav.
På Jacqueline Feldt og et par veninder rendte tårerne ned ad kinderne, og på turen fra skolen til kirkegården rystede hun, fortaeller hun.
– Det har vaeret hårdt at forberede sig på at skulle igennem det, når vi har vaeret vant til, at hun har vaeret der. Men vi har fokuseret på at skulle gennemføre det i Emilies ånd.
De fleste andre studenter fra København Syd HF var ude at køre i vogn fredag.
– Vi var glade for, at vi ikke skulle køre der, for det var årsdagen for hendes død, lød det fra Jacqueline Feldt, som trods alt håbede på, at klassen ville få en god dag.
– Det skal vi! Det ville Emilie også have ønsket.
Rammer ekstra hårdt
Det var Emilie Hansens mor enig i.
– Det rammer mig ekstra hårdt i dag, fordi den studentervogn skulle jo ikke have vaeret her på kirkegården, men hjemme hos os sammen med Emilie. Men jeg er meget taknemmelig for det, hendes kammerater gør i dag.