Ryggen faldt sammen
’Hvornår begynder kroppen at aeldes?’ Det spørgsmål kan få Anette Støvelbaek til at grine, for første gang, hun maerkede, hvad det vil sige at blive aeldre og have født børn, var hun ikke mere end 30 år.
– Jeg knaekkede pludselig en tand. ’Åh Gud’, taenkte jeg – ’jeg er gået i forfald’. Fra nu af går det kun ned ad bakke. Og det gør det jo. Sådan er virkeligheden – og livet. Og ikke alle er heldige at have en gennemsund krop. Fysisk aeldes vi, om vi vil det eller ej. Men det er naturligvis rarere at se hos andre, smiler hun.
Noget med ryggen
Naeste gang, hun maerkede, at evig ungdom ikke følger livets fysiske gang, var under en turné.
– Jeg vidste godt, at jeg havde lidt med ryggen. Min ryg kunne finde på at låse en gang imellem. Men det var virkelig ikke noget, der begraensede mig eller noget, jeg taenkte over. Men under den turné kunne jeg en dag ikke rigtigt maerke mit højre ben. Jeg stampede i gulvet og hoppede rundt, men der kom ikke rigtig ’liv’ i benet, og så forlangte en af kollegerne, at jeg kom til laegen.
Anette Støvelbaek blev først undersøgt og siden skannet, og da skanningssvaret kom, gav laegen hende et chok.
– Han var kirurg og tydeligvis ikke én af de mere empatiske. ❘ hvert fald kiggede han på mig og sagde ’ja, det er ikke så godt. Du er faldet sammen nederst i ryggen. Din rygrad ligner en 90-årigs. Men du er jo ikke så gammel, så det er lidt tidligt at operere’. □t øjeblik taenker hun tilbage på den forskraekkelse, men så griner hun og siger:
– Laegen modererede det dog til: Ahr – måske naermere en 70-årig! Som om det skulle vaere meget bedre. ❘ en fart fik jeg kontakt til min egen laege, som tidligere var kirurg på et hospital, og vi aftalte en hurtig tid.
Hverken operation eller kørestol
□gen laege kunne berolige Anette Støvelbaek. Hverken operation eller kørestol var inden for synsvidde, for hyppig traening ville kunne holde problemerne fra døren.
– Det var en begyndende diskusprolaps, men siden jeg begyndte at traene fire gange om ugen, er generne ophørt.