Ekstra Bladet

NADA FRA NADIA

Angriberen ville ikke svare på spørgsmål over for den skrivende presse efter kampen mod Brasilien

- CARL EMIL NIELSEN cetn@eb.dk*

På trods af et flot indhop i Danmarks 2-1 sejr over Brasilien fredag aften, var det ikke en Nadia Nadim i snakkehumø­r, der mødte den skrivende presse efter kampen i Parken fredag aften.

Umiddelbar­t efter kampen gav hun tv-interviews til TV 2 og DR. Men hun undlod at stille op til interviews med Ritzau, BT og Ekstra Bladet.

Og det er hun i sine gode ret til, fortaeller kommunikat­ionschef i DBU, Jakob Høyer.

– Nadia og de andre spillere er ikke forpligtet til det. Spillerne har mulighed for at give interviews, men det er ikke et krav, siger han.

Op til landsholds­udtagelsen i sidste uge gjorde landstraen­er Lars Søndergaar­d det klart, at Nadia Nadim blev nødt til at udtale sig om sit kontrovers­ielle embede som ambassadør for VM i Qatar, hvis hun skulle deltage i den kommende EM-slutrunde i England.

Da hun mødte ind i landsholds­lejren mandag stillede hun inden traening op til interviews med alle de fremmødte medier – men det havde hun altså ikke lyst til at gentage fredag aften.

– Nadia gav et langt interview mandag, og hun gav rigtig meget af sig selv. Så at hun sprang over nogle af interviewe­ne i går aftes, lever vi nok med, siger Jakob Høyer.

– Hvordan flugter det med, at DBU gerne vil vaere et åbent landshold?

– Der var rigtig mange spillere på holdet, I kunne tale med, og hun stod 30-35 minutter og lod sig interview forleden dag.

– Så jeg synes stadig, vi har at gøre med et meget, meget åbent landshold.

– Kan vi forvente at komme til at interviewe hende igen i løbet af slutrunden?

– I kan spørge hende, og I kan specificer­e, hvad I gerne vil tale om. Der har indimellem vaeret en tendens til at tale om alt muligt andet end landshold og den kamp, der skal eller lige er blevet spillet.

– Betyder det, at vi kan få lov til at tale med hende, hvis vi på forhånd aftaler, at det ikke skal handle om hendes ambassadør­skab?

– Det ved jeg ikke. Jeg forholder mig til det, der sker. Nadia stillede op i en halv time forleden.

– Hun stillede op til to interviews i går.

– Og så var der et sted, hvor hun gik forbi. Det lever vi nok med.

– Er det fint med DBU, hvis Nadia Nadim dropper at snakke med Ekstra Bladet eller andre specifikke medier?

– Det forholder vi os til, hvis det sker.

– Jeg er ikke så meget til hypotetisk­e spørgsmål. Men det kan også vaere, at BT og Ekstra Bladet skulle reflektere over, om der er en bestemt måde at stille spørgsmål, der lukker mere, end det åbner et interview.

– Jeg synes, det ville vaere helt forfejlet at sige, at det her er et lukket landshold, når Nadia stod og svarede en halv time forleden dag og faktisk også stillede op til to interviews i går, siger Jakob Høyer.

Det danske kvindeland­shold møder på onsdag i Viborg Norge i den sidste testkamp forud for EM i England om to uger.

Spillerne har mulighed for at give interviews, men det er ikke et krav

Kommunikat­ionschef i DBU, Jakob Høyer

Der var rigtig mange spillere på holdet, I kunne tale med

Kommunikat­ionschef i DBU, Jakob Høyer

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? I kontrol
TV 2 Sport havde bemaerket, at der var lidt buhen, da Nadim løb på banen og havde bolden.
FOTO: LARS POULSEN I kontrol TV 2 Sport havde bemaerket, at der var lidt buhen, da Nadim løb på banen og havde bolden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark