’TØSEDRENGEN’
I GÅR PLACEREDE Dansk Folkepartis moder, Pia Kjaersgaard, sit parti, hvor Fremskridtspartiet stod, da det brød sammen i 1995.
’KRISTIAN THULESEN DAHL er en tøsedreng,’ har partistifter Kjaersgaard delt på Twitter. Med slet skjult henvisning til det komplet kaotiske landsmøde i Fremskridtspartiet, hvor Kristen Poulsgaard råbte selvsamme forbandelse mod Thulesen Dahl.
LANDSMØDET BLEV dengang en bisaettelse af Fremskridtspartiet. Midt i et indaedt og giftigt selvopgør. Og det blev fødslen af Dansk Folkeparti.
KUN EN FORURETTELSE over at miste taburetterne synes at vaere tilbage i Dansk Folkeparti. Hvormed DF drukner i noget, som partiet blev stiftet på at vaere en protest imod.
FLUGTEN FOR AT redde sig selv er massiv. DF’s folketingsgruppe er – indtil videre – blevet reduceret fra 16 til blot seks medlemmer i år.
DET HAR GJORT DF til tidens vittighed på de sociale medier. Ikke mindst de bortløbende ’pianisters’ iver efter at opnå ophold i Inger Støjbergs nye Danmarksdemokraterne. Eksempelvis a la: ’Jeg taenkte først, hvorfor melder Støjberg sig ikke ind i DF? Det faldt mig ikke ind, at DF kunne melde sig ind i Inger Støjberg.’
Eller: ’Det ironiske ved Dansk Folkepartis nedsmeltning er, at Inger Støjberg nok ender med at tage imod en større gruppe mennesker på flugt.’
DER ER EN SAERLIG ironi i, at såvel partiet, der gjorde udlaendinge- og integrationsspørgsmål til det nav, hvorom pedalerne i dansk politik er blevet trådt gennem seks valg, står som ultimativ taber. Dansk Folkeparti fik så meget medvind, at partiets sag blev frataget folkepartisterne og føres bedre og mere øjensynligt af et bredt flertal anført af Socialdemokratiet, hvorfor DF reelt har sejret ad helvede til.
SELVFØLGELIG MELDER Kristian Thulesen Dahl sig ud af DF. Og ind i Støjberg. Enten mens denne leder offentliggøres eller om kort tid. Og han vil ankomme i Danmarksdemokraterne som et gespenst, der ikke kan ytre noget som helst, uden at det runger hult i hans egen fremtraeden som den blege, politisk genganger, han har reduceret sig selv til.
INGEN KAN HELLER i dag høre Pia Kjaersgaards tøsedrengs-bemaerkning som andet end en hjemsøgt stemme, der laenket til fortiden beder DF’s oprindelige, men nu forraederiske kronprins forlade hendes spøgelsesslot.
PROTESTPARTIET, DER blev Danmarks største borgerlige parti på at protestere mod alt og alle, er således på vej til at udånde i en rungende protest mod sig selv.
DF drukner i noget, som partiet blev stiftet på at vaere en protest imod