Ekstra Bladet

UDE AF SMERTEHELV­EDET

Taler nu ud om de smerter, der har holdt hende ude, og som laegerne stadig ikke er sikre på hvad er

-

LONDON (Ekstra Bladet:) Først en baghånd. Derefter en forhånd.

Og så kom smilet og grinet.

Clara Tauson ligner igen den spiller, der bare VIL spille tennis. Under bagende sol fik hun godt gang i både arme og ben, da det 19årige danske talent traenede på en af Wimbledons mange graesbaner mod Ann Li lørdag eftermidda­g.

Billeder, der står i skaerende kontrast til det, hun har gennemleve­t de seneste måneder.

I sidste uge var det faktisk første gang, hun spillede tennis siden en WTAkamp i Madrid 29. april.

Rygproblem­er

Turnering efter turnering måtte Tauson, der for ikke så lang tid siden lå nummer 33 i verden, melde afbud med alvorlige rygproblem­er.

Og da den skrivende presse efter Wimbledont­raeningen spørger hende om, hvad der egentlig har vaeret galt, ligner hun selv et spørgsmåls­tegn og erkender, at det har vaeret en enorm mental kamp.

– Det er selve ryggen, den har vaeret gal med.

– De (laegerne, red.) har ikke helt vaeret i stand til at finde en direkte årsag til smerterne, så jeg kan ikke fortaelle jer, hvad det praecist er.

– Det ville jeg gerne have vidst for ti uger siden, så kunne det måske vaere, det var gået hurtigere.

– Og ja, jeg vil da også gerne selv vide det, siger Clara Tauson, mens hun står og tripper lidt på balkonen ved siden af traeningsb­anerne.

– Jeg har haft ondt i noget tid, men det har jeg heldigvis ikke mere. Mentalt har det vaeret svaert, fordi jeg på dage med faerre smerter har presset mig selv for hårdt, og så er jeg blevet slået tilbage igen. Men nu har jeg holdt en lang pause, og derfor er jeg også klar til at spille.

– Kom smerterne bare ud af det blå?

– De kom ret akut, ja. Men jeg har fået at vide, at det heldigvis ikke var eller er noget farligt. De har altid sagt, at det nok skal blive fint igen, men at det godt kunne tage noget tid. Fra det sekund jeg fik smerter, har jeg prøvet at få det vaek, og det har vaeret en kamp, jeg skulle acceptere.

I eftermidda­g er Tauson for alvor tilbage.

Den japanske kvalifikat­ionsspille­r Mai Hontama, der rangerer som nummer 138 på verdensran­glisten, venter i første runde.

Men selvom danskeren har vaeret ude så laenge, er hun ikke nervøs for et tilbagesla­g på bane nummer seks.

– Hvis jeg var bange, var jeg ikke gået ind for at spille den her kamp. Jeg har på ingen måde nogen frygt for det. Graes er et svaert underlag at spille på, så det er nok mere mit tennis, jeg frygter for, griner hun.

– Det er hårdt for hele kroppen. Ikke kun ryggen. Og isaer for mig, der er høj, fordi jeg skal langt ned i benene for at nå bolden. Men jeg har ingen forventnin­ger til mig selv. Jeg vil bare tilbage og spille kampe.

Det er anden gang, Tauson deltager i Wimbledon som seniorspil­ler. Sidste år tabte hun i første runde.

glud

 ?? FOTO: ROGER PARKER/RITZAU SCANPIX ?? – Jeg har haft ondt i noget tid, men det har jeg heldigvis ikke mere, fortaeller en positiv Clara Tauson.
FOTO: ROGER PARKER/RITZAU SCANPIX – Jeg har haft ondt i noget tid, men det har jeg heldigvis ikke mere, fortaeller en positiv Clara Tauson.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark