Ekstra Bladet

Guldet strandede i sandet

-

Det lykkedes ikke for Danmarks mandlige landshold i strandhånd­bold at vinde verdensmes­terskabet.

Finalen mod Kroatien på den graeske ø Kreta blev tabt med 0-2 efter cifrene 22-24, 18-22.

Dermed må Danmark nøjes med sølv, hvilket er den første medalje, landsholde­t henter ved et VM.

Derimod har holdet vundet EM i både 2019 og 2021.

Danmark fulgte godt med i det meste af den første periode, men Kroatien var lige en tand bedre i det lange løb.

Første periode blev meget taet, og finalister­ne skiftedes stort set til at score. En scoring udløser to point, og på intet tidspunkt førte et af holdene med mere end to point.

Kroaterne var oftest i front, men danskerne havde en enkelt føring i periodens sidste del.

Danskerne var bagud 2224 og havde 15 sekunder til at køre det sidste angreb og skaffe uafgjort, men på en ellers oplagt chance reddede den kroatiske målmand.

Så skulle Danmark vinde anden periode for at fremtvinge en shootout, der er sportens svar på en straffekon­kurrence, men Kroatien var i teten i det meste af periodens ti minutter.

I anden halvdel bragte kroaterne sig flere gange foran med fire point, og det kunne danskerne ikke svare tilbage på.

Tidligere søndag sikrede det danske kvindeland­shold sig femteplads­en i deres turnering.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark