Økonomisk kollaps truer
Mens Ruslands økonomi ventes at skrumpe 8-15 procent i år, kan den ukrainske stat notere et månedligt underskud på svimlende 30 milliarder kroner.
Rusland blev i går erklaeret statsbankerot, da landet har misset en rentebetaling til udenlandske investorer på 100 millioner dollars. Men hverken et stort underskud eller en statsbankerot ser ud til at få betydning for krigens udvikling.
Det har nemlig ikke stor effekt på Rusland, at man er blevet erklaeret statsbankerot, mener Mathias Sproegel,
seniorøkonom i Sydbank:
– Det er godt nok en officiel statsbankerot, fordi man ikke har betalt den her gaeld til udlandet, men det er jo ikke en situation, hvor Rusland mangler pengene, så det her label, de har fået, er naermere på grund af sanktionerne, siger Sproegel med henvisning til, at landet ikke kan betale i rubler i Vesten.
Ukraine kan fortsaette
Mathias Sproegel forventer heller ikke, at Ukraines skrantende økonomi betyder, at de kaster håndklaedet i ringen og overgiver sig. Den udlaegning er ekspert i international politik ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen enig i.
– Det korte svar er, at ukrainerne kan blive ved, så laenge Vesten synes, at det er en god idé. Det er os, der finansierer deres kamp, så spørgsmålet skal du egentlig rette til EU og Washington.
– Her har man dog meldt ret klart ud, at man bliver ved med at bakke ukrainerne op, så laenge der er behov for det, siger han til Ekstra Bladet.