FORSKEL PÅ DRAB OG DØDSVOLD

Den store forskel på de to paragraffer i straffeloven drab og vold med døden til følge ligger i intentionen.

Det har den rutinerede forsvarsadvokat Henrik Stagetorn tidligere forklaret til □kstra Bladet. Han udtalte sig generelt om paragrafferne og er ikke forsvarer i Frederikssundsagen.

– Fordi et offer er afgået ved døden, er det ikke sikkert, man er skyldig i drab. Det kan vaere, at man er skyldig i at have udøvet så grov vold, at offeret afgår ved døden, men man altså alene havde forsaettet til den grove vold, sagde han.

Der skal have vaeret en form for vilje, et forsaet, til at slå ihjel, for at man kan dømmes for drab, og det skal anklagemyndigheden bevise.

Ud over et direkte forsaet findes der også begreber som ’sandsynlighedsforsaet’. Det handler om, at en gerningsmand må indse det som ’overvejende sandsynligt’, at en person kan afgå ved døden ved de skader, man giver ham.

At politiet i begyndelsen af en sag sigter for drab, skal man ikke nødvendigvis laegge så meget i. Det skyldes ifølge advokaten, at man begynder med den mest alvorlige sigtelse, man har grundlag for.

– Så kan man altid lempe på det og gå et niveau ned.

❘ sidste ende handler det for en gerningsmand om, hvad straffen lander på, hvis man er skyldig.

Strafferammen for drab er fra fem år og op til livstid. Strafferammen for dødsvold går til ti års faengsel.