’DYBT KRAENKENDE’
Den hjemsendte chef for FE fortaeller, at overvågningen af ham har vaeret saerdeles omfattende
For første gang siden løsladelsen i februar kommenterer den hjemsendte FEchef Lars Findsen den usaedvanlige straffesag, som PET har rejst imod ham.
I en laengere skriftlig udtalelse fortaeller han blandt andet om den langvarige aflytning og overvågning.
Han har også kritik af, at myndighederne angiveligt har videregivet oplysninger om hans privatliv til fremtraedende politikere i Folketinget. Han er ikke til at afpresse, understreger han.
Lars Findsen gentager, at han finder de rejste sigtelser om overtraedelse af straffelovens paragraf om laekage af statshemmeligheder for vanvittige.
– Jeg har på intet tidspunkt røbet statshemmeligheder. Jeg afviser derfor sigtelserne, og sagen og dens håndtering er vanvittig.
Lars Findsen blev hjemsendt fra chefstillingen i august 2020.
Intet at bebrejde
Derefter undersøgte en kommission bestående af tre landsdommere, om der var noget om den mistanke om ulovligheder, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne forinden havde rejst. Konklusionen kom 13. december sidste år. Der var intet at bebrejde Lars Findsen.
Få dage forinden var han imidlertid blevet anholdt. Det skete 8. december i Københavns Lufthavn, da han var vendt hjem fra en rejse til Nordmakedonien. Dagen efter blev han varetaegtsfaengslet af Københavns Byret. Han nåede at sidde frihedsberøvet i godt 70 døgn, før Østre Landsret i februar satte ham på fri fod.
At der kan vaere tale om afpresning fra en journalist, vil i givet fald vaere en bevidst usand oplysning
I alt er han sigtet for ni forhold. Landsretten har fundet, at der er en begrundet mistanke om de seks.
Ifølge Berlingske handler fire af forholdene om samtaler, han har haft med to forskellige journalister. Desuden sigtes han for samtaler med sin mor, bror, kaereste samt en ven.
Berlingske kunne tirsdag fortaelle, at fremtraedende politikere på Christiansborg har fået oplysninger om intime detaljer om hans privatliv.
– En begrundelse for at videregive disse oplysninger om mine rent private forhold kan meget vel vaere pakket ind i en konstrueret påstand/mistanke om, at jeg skulle have vaeret under afpresning af en bestemt journalist, skriver Lars Findsen.
Der er imidlertid intet sagligt belaeg for at inddrage oplysningerne om privatlivet i briefingerne i forhold til de sigtelser, der er rejst, påpeger han.
At der kan vaere tale om afpresning fra en journalist, vil i givet fald vaere en bevidst usand oplysning, påpeger han.
Påvirker familien
– Det er mit privatliv, som jeg kan stå fuldt og helt ved, og jeg ville ikke have påtaget mig de funktioner, som jeg har haft, hvis jeg opfattede mig selv som afpresningsbar – heller ikke i forhold til fremmede magter.
Lars Findsen ser det som et forsøg på at intimidere og undergrave hans trovaerdighed.
– Jeg opfatter det som en dyb kraenkelse af både mine naermeste og mig selv, lyder det.
Om efterforskningen bekraefter han, at såvel hans hus som sommerhus har vaeret rumaflyttet. Desuden er der sket aflytning af telefon og skygning i det offentlige rum.
Det har fundet sted 'gennem laengere tid, end nogen har forestillet sig indtil videre.'
Han siger, at det var naturligt, at han inden for hjemmets fire vaegge talte med familie, venner og sine naermeste om hjemsendelsen og den store presseomtale, den medførte.
I den forbindelse har han også talt om Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen.
Den slags private samtaler har imidlertid intet med den relevante bestemmelse i straffeloven at gøre, fastslår han.
Sagen har påvirket familiens liv. Da han i sidste uge sad og hjalp sin 14-årige datter med lektierne, ville hun vide, om familien fortsat aflyttes.
At FE i efterhånden to år har vaeret midtpunkt i en efterretningsskandale 'af historiske og internationale dimensioner', kan skade tjenestens arbejde, mener han.