JOACHIMS BØRN UDSTØDT
FAMILIEKRIG: Fra årsskiftet er Nikolai, Felix, Athena og Henrik ikke længere kongelige
En kæmpe krise udspiller sig netop nu i det danske kongehus.
I går ramte en pressemeddelelse fra kongehuset offentligheden. Her blev det oplyst, at prins Joachims børn, Felix og Nikolai, som han har med grevinde Alexandra, samt Athena og Henrik, som han har med prinsesse Marie, fra 1. januar 2023 ikke længere har lov til at bruge titlen som prinser og prinsesse.
’ Hendes Majestæt Dronningen ønsker med sin beslutning at skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer’, lød det fra kongehuset.
De fire børn skal fremover tiltales grever og komtesse af Monpezat. Allerede i 2016 blev det meldt ud, at kun kronprins Frederiks ældste søn, prins Christian, ville få apanage, mens Christians yngre søskende og prins Joachims børn i fremtiden måtte klare sig uden økonomisk hjælp fra kongehuset.
Alligevel er det altså kun prins Joachims børn, som fra årsskiftet ikke længere får lov til at bryste sig af titler som prinser og prinsesse.
– Man tror, det vil devaluere værdien af at være prins og prinsesse, hvis der er for mange, og når man fjerner fire ud af otte, bliver det med et slag dobbelt så fint at være prins eller prinsesse. Men overordnet set ligger det jo i forlængelse af, at man også har kørt Joachim ud på et sidespor og deporteret ham til Frankrig, vurderer Kim Bach, Ekstra Bladets kongehuskommentator.
Det er heller ikke første gang, at Joachim og Marie har antydet, at ikke alt er rosenrødt i den royale familie.
I 2020 fortalte prinsessen i et interview med SE og HØR, at det ikke var parrets egen beslutning at rykke til det franske, hvor prins Joachim har taget en militæ
Hun kunne have ventet, til de var blevet gift
ruddannelse og efterfølgende er blevet Danmarks forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris.
– Nej. Men det er ikke altid os, der bestemmer. Jeg synes, det er vigtigt at vide, lød det fra Marie, som dog ikke villet uddybe den kommentar yderligere.
Brutal dronning
Ekstra Bladet har spurgt kongehuset, hvorfor beslutningen kun gælder Joachims børn, men det har man ikke ønsket at svare på. Ifølge Kim Bach, vidner det dog om, at vi i Danmark har en særligt brutal dronning.
– Det er en tendens i alle de europæiske kongefamilier, at man skærer ind til benet, når det kommer til titler. Det, der er interessant, og som er forskellen fra resten af Europa, er, at Margrethe har valgt at gøre det så brutalt. Hun kunne have ventet, til de var blevet gift.
Hvis de bliver gift, bortfalder titlen nemlig automatisk, og det samme sker, hvis de dør barnløse. Så det vidner om, at Margrethe er mere konsekvent, end man skulle tro. Hun har ønsket at gøre kort proces, siger han.
– Vidner udtalelsen om, at der er drama i den kongelige familie?
– Det accentuerer i hvert fald det hårdnakkede rygte, der har været længe, om at Joachim og Frederiks forhold ikke er det bedste, og der har dronningen nu i den grad valgt side.
– Det er et rygte, der stammer helt tilbage til Joachims skilsmisse fra Alexandra, hvor der var en masse skriverier om, at de to prinser kom på kant med hinanden.
Det her understreger, at der måske nok er noget om snakken. Derfor kan man også undre sig over brutaliteten i den måde, det er blevet gjort på, siger
Kim Bach.
Det ligger jo i forlængelse af, at man også har kørt Joachim ud på et sidespor og deporteret ham til Frankrig