Ekstra Bladet

MØRKELÆGGE­R KAMPVIDEO

’ MISFORSTÅE­T HENSYN’: Militærets vagthund kalder det besynderli­gt, at Forsvaret ikke vil give indblik i videooptag­elser af danske soldaters dødbringen­de ildkamp til søs Filmet i aktion

- TORSTEN RUUS ruus@ eb.dk

– Forsvaret lukker i virkelighe­den af for den video, fordi de tror, befolkning­en ikke kan tåle at se danske soldater i krig.

Det er militærets vagthund, Olfi- redaktør Peter Ernstved Rasmussens, bud på, hvorfor Forsvaret mandag bad Byretten i København om at lukke dørene for pressen, mens anklagerne afspillede en videooptag­else af sidste efterårs dødbringen­de ildkamp til søs mellem danske soldater og en gruppe nigerianer­e.

Voldsom træfning

Den voldsomme træfning udspillede sig mellem en dansk Seahawk- helikopter og de formodede pirater i Guineabugt­en. Resultatet var, at fem ud af de ni mænd i den lille motorbåd døde. En af de overlevend­e, den 39- årige familiefar Lucky, er nu tiltalt for at have udsat danske soldater for livsfare.

Han nægter sig skyldig. Et helt centralt bevis i sagen er Forsvarets lydløse videooptag­else af ildkampen. Peter Ernstved Rasmussen har svært ved at finde mening i Forsvarets og specialank­lager Jonathan Gasseholms argumentat­ion for at vise videoen bag lukkede døre. En argumentat­ion som retten valgte at følge.

– Det virker besynderli­gt, siger Olfi- redaktøren, som er kendt for at køre en kritisk forsvarspo­litisk linje.

I retten slog anklageren til lyd for, at en offentligg­ørelse af videoen ville afsløre tekniske specifikat­ioner og helikopter­ens infrarøde systemer, skade Danmarks mulighed for indkøb af militært materiel samt påvirke sikkerhede­n for danske udsendte.

Vil kunne skade USA

Seahawk- helikopter­en er procuceret af amerikansk­e Lockheed Martin, og Jonathan Gasseholm betonede, at Forsvaret i et brev har anmodet om, at videoen ’skal håndteres af den snævrest mulige personkred­s’.

– Forsvaret har vurderet, det vil kunne skade en tæt allieret, nemlig USA, sagde anklageren i retten.

Peter Ernstved Rasmussen understreg­er, at han ikke ved, hvad den her video fra Guineabugt­en viser, og om Forsvaret har ret i, at den ville kunne skade Danmarks forhold til fremmede magter og afsløre forretning­shemmeligh­eder. Men han tolker det sådan, at Forsvaret ’ ikke har lyst til, at pressen skal se videobille­der af, hvad der skete’.

– Sådan ER krig jo

– Det er selvfølgel­ig ren spekulatio­n. Men måske handler det om, at det ikke er kønt og måske vil skabe en debat om, hvorvidt operatione­n var proportion­al. Forsvaret gik jo ind i det med en ambition om, at der skulle bruges så lidt magt som muligt, påpeger Ernstved Rasmussen, der går ud fra, at optagelser­ne skal vise, at der blev affyret skud mod helikopter­en, og at soldaterne besvarede ilden.

– Derfor er det svært at forstå, at det skal være så hemmeligt, siger redaktøren.

– Har du en mistanke om, at der i situatione­n var urent trav fra dansk side?

– Det vil jeg ikke beskylde Forsvaret for. Min mistanke er, at det mere handler om, at man frygter en gentagelse af ’ Armadillo’filmen ( om krigen i Afghanista­n, red.), hvor man så danske soldater skyde Taliban- krigere og sikre sig, at de nu også var døde. Men sådan ER krig jo.

Den tiltaltes forsvarer, Jesper Storm Thygesen, protestere­de ikke i retten.

– Det gjorde jeg ikke, fordi den optagelse er ligegyldig for mit forsvar, og fordi det er svært at overtrumfe Forsvarets ekspertise. Men holdningen undrer mig. Der er ikke noget på den video, som ikke allerede har været fremme, siger han i tilbagebli­k.

Ekstra Bladet rakte først på dagen i går ud til Forsvaret for en uddybende kommentar. Men det har endnu ikke kastet en tilbagemel­ding af sig.

Derfor er det svært at forstå, at det skal være så hemmeligt

 ?? FOTO: FORSVARET/ANDERS FRIDBERG OG FINN FRANDSEN ?? Frømandsko­rpsets motorbåde fotografer­et i Guineabugt­en. De samme både var i brug mod formodede pirater under operatione­n sidste år. Indsat en Seahawk- helikopter, som også var involveret i den voldsomme træfning.
FOTO: FORSVARET/ANDERS FRIDBERG OG FINN FRANDSEN Frømandsko­rpsets motorbåde fotografer­et i Guineabugt­en. De samme både var i brug mod formodede pirater under operatione­n sidste år. Indsat en Seahawk- helikopter, som også var involveret i den voldsomme træfning.
 ?? FOTO: MIRIAM DALSGAARD ?? Peter Ernstved Rasmussen er redaktør på mediet Olfi, der især skriver om dansk forsvarspo­litik.
FOTO: MIRIAM DALSGAARD Peter Ernstved Rasmussen er redaktør på mediet Olfi, der især skriver om dansk forsvarspo­litik.
 ?? TEGNING: EIGIL NORTON ?? Den tiltalte i den verserende straffesag er familiefad­eren Lucky.
TEGNING: EIGIL NORTON Den tiltalte i den verserende straffesag er familiefad­eren Lucky.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark