Ekstra Bladet

LANGER UD EFTER HELENA

Helena Christense­n fortalte ikke Michael Hutchences familie om den hjerneskad­e, han pådrog sig i København – det plager den afdøde sangers søster

- PERNILLE CHRISTENSE­N pc@ eb.dk

I går var det 25 år siden, INXS- stjernen Michael Hutchence blev fundet død på værelse 524 på det luksuriøse Ritz Carlton i Sydney – bare 37 år gammel.

Ifølge myndighede­rne var dødsårsage­n selvmord, men rygterne begyndte hurtigt at svirre om, at Hutchence, der havde det antidepres­sive middel Prozac i blodet, var død som følge af en farlig sexleg.

I anledning af årsdagen for dødsfaldet har Michael Hutchences søster, Tina Hutchence, givet et længere interview til den engelske avis The Sun.

Her langer hun ud efter danske Helena Christense­n, som Michael Hutchence var kæreste med fra 1992 til 1996.

Hemmelighe­d

I mange år har 53- årige Christense­n båret rundt på en hemmelighe­d. Først i 2019 i forbindels­e med dokumentar­en ’ Mystify: Michael Hutchence’ ( instrueret af Richard Lowenstein), fortalte hun, at Hutchence pådrog sig en hjerneskad­e under deres forhold.

Jeg blev vred, da jeg første gang hørte om overfaldet

Ikke engang hans nærmeste familie kendte historien om, at Michael Hutchence i 1992 blev overfaldet af en dansk taxachauff­ør i København og faldt og slog hovedet alvorligt.

Sangeren fik en revne i sit kranium og mistede lugtesanse­n på grund af ødelagte nerver. Samtidig ændrede hans personligh­ed sig, og Hutchence fik voldsomme raserianfa­ld.

At Hutchences nærmeste familie og venner ikke blev informeret om hjerneskad­en, plager hans søster.

– Jeg ved, at Michael var så glad for Helena, og der var et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne forestille mig, at de ikke var sammen, siger søsteren og fortsætter:

– Jeg blev vred, da jeg første gang hørte om overfaldet, siger Tine Hutchence med henvisning til den tre år gamle dokumentar­film.

– Min første tanke var, at han døde for mange år siden. Hvorfor siger hun først noget nu, spørger hun.

– Jeg følte, at det var hendes pligt at sige noget til familien. Der var alle de her forfærdeli­ge historier om Michael, efter han døde, så det var forkert af Helena, at hun ikke fortalte os om hjerneskad­en. Hun var meget tæt med vores forældre og kunne sagtens have rakt ud til dem, siger Tina Hutchence til The Sun.

Aggressiv adfærd

Michael Hutchences aggressive og udadreager­ende adfærd gik også ud over medlemmern­e af INXS – blandt andet under indspilnin­g af albummet ’ Full Moon, Dirty Hearts’

Dengang fik frontmande­ns hang til damer, alkohol og stoffer skylden. Heller ikke medlemmern­e af INXS kendte til Michael Hutchences hjerneskad­e.

Han døde for mange år siden. Hvorfor siger hun først noget nu?

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Michael Hutchence og Helena Christense­n var et af 90’ernes powerpar. Hemmelighe­d forarger
FOTO: GETTY IMAGES Michael Hutchence og Helena Christense­n var et af 90’ernes powerpar. Hemmelighe­d forarger

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark