Ekstra Bladet

HÅRDE ANKLAGER

Om lidt skal DF- formand Morten Messerschm­idt for retten igen, og nu sender han en vild anklage afsted mod tidligere partifælle­r

- EMMA BUUS MOSEGAARD buus@ eb.dk

Mens Dansk Folkeparti stadig sidder med til regeringsf­orhandling­erne, skal partiets formand, Morten Messerschm­idt, inden længe sidde i byretten igen.

Efter Folketinge­t i går ophævede hans immunitet, benyttede Morten Messerschm­idt chancen til at sende en hård beskyldnin­g afsted mod sine tidligere partifælle­r.

Jeg bliver frikendt her om en lille måned

Han blev spurgt, hvordan han vil føre sagen denne gang, og til det svarede formanden:

– Man kan sige blandt andet, at nogle af dem, som dengang talte usandt i retten, har valgt også at forlade Dansk Folkeparti i dag. Og det vil måske blive lidt klarere, hvad deres motiv dengang egentlig var.

Derefter nægtede han at sætte navn på, hvem han præcist mener, der ’ talte usandt’ ved første retssag, men understreg­er med en frisk tone, at det er ulovligt at lyve i retten.

Nye vidner

Morten Messerschm­idt har i månedsvis nægtet at løfte sløret for, hvad han har med af nye ting og sager til retssagen. Sådan forholdt det sig også denne gang.

– Hvad har du med af nyt materiale til retssagen?

– Masser. Masser, lyder det fra Messerschm­idt.

– Kan du løfte sløret for, hvad det er?

– Billeder. Lydfiler. En række nye vidner. Jeg tror, vi holder spændingen helt til retten. Jeg føler mig overbevist om, at I sikkert vil være der.

– Hvilke nye vidner har du med?

– Det kommer vi frem til.

Underlig retssag

Mens Morten Messerschm­idt må sidde med næsen i retsdokume­nter, fortsætter Dansk Folkeparti forhandlin­gerne med Mette Frederikse­n.

– Hvordan har du med, at dit parti stadig er med i forhandlin­gerne, mens du selv skal sidde i retten lige om lidt?

– Det ser jeg ikke noget modsætning­sforhold i. Jeg bliver frikendt her om en lille måned. Hvad der foregår parlamenta­risk på Christians­borg, lader jeg mig selvfølgel­ig ikke forstyrre af, fordi her sag kører.

– Du synes ikke, det ser mærkeligt ud, at en partileder ender i den her situation?

– Jo, det er da underligt, at man ender med at køre en retssag om penge, der er brugt rigtigt.

Det var Dansk Folkeparti­s Peter Kofod, der forud for afstemning­en om Morten Messerschm­idts immunitet havde ordet på Folketinge­ts talerstol.

Her sagde han helligt, at han ikke ville pege fingre ad andre, men nævnte sekunder senere flere eksempler på andre partier, der i hans optik også har været friske med EU- penge.

– Burde I ikke feje for egen dør?

– Jo. Vi skal feje for egen dør. Dansk Folkeparti skal være et parti, der tager ansvar for, hvad vi selv gør, og hvad vi selv har gjort, siger Peter Kofod.

Dokumentfa­lsk

Han påpeger, at eksemplern­e er for at illustrere, at regelsætte­t omkring EU’s midler trænger til et eftersyn.

– Men i jeres sag er der jo tale om dokumentfa­lsk. Det er ikke tilfældet i de andres sager. Det er vel lidt ligegyldig­t i forhold til selve EU- midlerne?

– Nej, vi må jo afvente retssagen for at se, hvad der er tale om.

– Det er et af tiltalepun­kterne.

– Jo, men det er jo ikke en dom, så det afventer vi. Når retssagen er overstået, kan vi diskutere, hvad Meld-sagen er gået ud på, siger Peter Kofod.

 ?? FOTO: EMIL HELMS/ RITZAU SCANPIX ?? Peter Kofod holdt tirsdag talen inden immunitets­afstemning­en, hvor han blandt andet gjorde det klart, at DF stemte for ophævelse, fordi de vil have et punktum i den langstrakt­e sag. Vil have et punktum
FOTO: EMIL HELMS/ RITZAU SCANPIX Peter Kofod holdt tirsdag talen inden immunitets­afstemning­en, hvor han blandt andet gjorde det klart, at DF stemte for ophævelse, fordi de vil have et punktum i den langstrakt­e sag. Vil have et punktum
 ?? FOTO: EMIL HELMS/ RITZAU SCANPIX ?? Morten Messerschm­idt så med, mens Folketinge­t enstemmigt stemte for at op- hæve hans immunitet.
FOTO: EMIL HELMS/ RITZAU SCANPIX Morten Messerschm­idt så med, mens Folketinge­t enstemmigt stemte for at op- hæve hans immunitet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark