Ekstra Bladet

Gøhler dømt igen

- PERNILLE CHRISTENSE­N CAROLINE H. BILSTRUP pc@ eb.dk; cbil@ eb.dk

Kør bil, når du kører bil!

Sådan lyder formaninge­n fra Rådet for Sikker Trafik – en formaning, som model og influencer Mathilde Gøhler åbenbart ikke har hørt.

Den 30- årige model er blevet snuppet i at tale i håndholdt mobiltelef­on og skulle derfor tirsdag møde i Københavns Byret.

Sagen har været berammet flere gange, hvor Gøhler ikke er mødt op. Første gang var i maj, og igen i oktober i år udeblev hun.

– Jeg kan konstatere, at Mathilde Gøhler ikke er mødt, og mig bekendt har vi ikke modtaget lægeerklær­ing, lød det i oktober fra dommeren.

Ikke første gang

Tredje gang blev heller ikke gangen, hvor modellen og moderen til to af Remees døtre mødte op for at afgive sin forklaring. Derimod mødte et vidne op i retten. Det var den betjent, der havde stoppet Mathilde Gøhler med hånden på mobilen på Gothersgad­e i Indre By i København.

Betjenten kunne fortælle, at modellen dengang havde erkendt sin gerning.

Mathilde Gøhler blev idømt en bøde på 1500 kroner samt et kørselsfor­bud. Det er nemlig ikke første gang, hun er blevet taget med telefonen i hånden under kørsel.

Det betyder, at Gøhler først kan sætte sig bag rattet igen, når hun har fået obligatori­sk undervisni­ng og bestået en teori- og køreprøve.

 ?? FOTO: MOGENS FLINDT ?? Mathilde Gøhler har tilsynelad­ende alt for travlt til byretten.
FOTO: MOGENS FLINDT Mathilde Gøhler har tilsynelad­ende alt for travlt til byretten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark