Ekstra Bladet

NU SKAL MILLIARDÆR­ERNE TIL AT KØRE ELBIL

ELEKTRISKE BILER: Prestigemæ­rket Rolls- Royce har præsentere­t mærkets første elbil. Og det fremstår faktisk som en næsten meningsful­d idé

- NIELS FRIIS

Når vi taler den ultimative automobile luksus, er der intet bilmærke, der når det britiske adelsmærke Rolls- Royce til sokkeholde­rne.

Alt fra popstjerne­r, fodboldspi­llere, excentrisk­e milliardær­er, diktatorer og statsleder­e ynder gerne at køre Rolls- Royce, når der skal investeres i den størst mulige komfort. Men fremover skal ejerne – eller måske i højere grad deres privatchau­ffører – vænne sig til, at de engang imellem skal forbi en ladestande­r.

Rolls- Royce har nemlig præsentere­t mærkets første 100 procent elektriske model, kaldet Spectre.

Hvad er det så for en størrelse? Spectre er det, som Rolls- Royce betegner som verdens første ’ ultra- luksuriøse elektriske supercoupé’, og den skal ses som en elektrisk arvtager til Phantom coupé- modellen.

Kraftfuld

❘ndtil videre er Rolls- Royce ikke klar med de endelige tal for Spectre, men det forventes, at den vil få en rækkevidde på en opladning på op til 520 kilometer, mens den elektriske drivlinje vil levere omkring 560 hk og 900 Nm. Det sikrer, at den elektriske luksuscoup­é kan sprinte fra 0100 km/t på 4,5 sekunder.

Det er til trods for, at Spectre er en enorm bil. Selvom den kun har to døre, er den næsten 5,5 meter lang med en akselafsta­nd på lige over 3,2 meter. Spectre vejer desuden lige under 3 tons.

Som det altid er tilfældet med Rolls- Royce er indmaden et orgie udi luksus, komfort og bling, ligesom bilen er mere digital end nogen anden Rolls- Royce tidligere har været det.

– Spectre rummer alle de kvaliteter, som har sikret Rolls- Royces legende. Denne utrolige bil, der fra begyndelse­n er udtænkt som vores første fuldt elektriske model, er lydløs, kraftfuld og demonstrer­er, hvor perfekt Rolls

Royce er egnet til elektrific­ering, siger Torsten Müller- Ötvös, som er adm. direktør i Rolls- Royce, i en pressemedd­elelse.

– Spectres fuldt elektriske drivlinje vil sikre mærkets fortsatte succes og relevans, mens den på dramatisk vis bidrager til definition­en af de egenskaber, der gør en Rolls-Royce til en Rolls- Royce, siger han videre.

Spectre har i udviklinge­n været udsat for en lang række prøvelser, der skal sikre, at elbilen lever op til mærkets standarder. ❘ det hårdeste testprogra­m i mærkets historie har prototypeu­dgaver af Spectre kørt mere end 2,5 millioner kilometer, som simulerer mere end 400 års brug af en Rolls-Royce.

Den nye elbil bliver prestigemæ­rkets første af slagsen, men ikke den sidste. Ved udgangen af 2030 vil hele Rolls- Royces modelporte­følje således være 100 procent elektrisk, oplyser bilproduce­ntenten.

De første kundebiler af Spectre forventes at blive leveret i fjerde kvartal 2023, og priserne på elbilen er endnu ikke klar. Hvis du har brug for at spørge, har du alligevel ikke råd.

Spectre rummer alle de kvaliteter

 ?? FOTOS: PR ?? Sådan ser Rolls- Royces første elbil, Spectre, ud.
FOTOS: PR Sådan ser Rolls- Royces første elbil, Spectre, ud.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark