SÅDAN OPDAGER DU ’SYNSTYVEN’
Fordi hjernen snyder én til at tro, at alt er i den skønneste orden, er grøn stær svær at opdage. Så hvilke ting skal du holde godt øje med?
En væltet kaffekop. En fod plantet oven på kattens hale.
Den udbredte øjensygdom grøn stær kan gøre dig blind. Så i sagens natur vil man gerne opdage sygdommen i tide, da rettidig behandling kan forebygge synshandikap hele livet. Det er desværre bare ikke så ligetil, fortæller Miriam Kolko, som er overlæge i øjensygdomme på Rigshospitalet og professor i translationel øjenforskning ved Københavns Universitet.
Grøn stær betegnes i folkemunde som forhøjet øjentryk, men i virkeligheden er det ikke øjentrykket, der er definerende for sygdommen. I stedet er sygdommen defineret ved et fortsat tab af synsnerveceller, som er de celler, der danner synsnerven. Dermed får man ved et fortløbende tab af synsnerven, som er ledningen fra øjet ind til hjernen.
– En af de store udfordringer ved grøn stær er, at langt hen ad vejen har sygdommen ingen symptomer. Det er en snigende synstyv. Sygdommen bliver alt for ofte opdaget så sent, at det er svært at undgå synshandikap og i værste fald blindhed, siger overlægen.
Det er ærgerligt, lyder det fra overlægen, for tidligere opsporing og dermed rettidig behandling ville nemlig gøre, at risikoen for at få et synshandikap som følge af grøn stær ville være meget lille.
Hjernen snyder dig
Udfordringen ligger i, at grøn stær skjuler sig. Selvom man har grøn stær, vil man nemlig ikke opleve, at man ser dårligt. Det er ikke ligesom ved mange andre øjensygdomme, at ens syn bliver sløret, eller at man pludselig ikke kan læse ting på afstand. Faktisk kan man ifølge Miriam Kolko have meget skarpt syn og stadig være ramt af grøn stær.
– Når man får tab af synsnerveceller, vil der være medfølgende udfald i synsfeltet.
Problemet med udfaldene er, at man ikke opdager dem, fordi hjernen snyder én. Den fylder synsfeltsudfaldene ud og laver dermed et billede, som er plausibelt, siger hun og giver et eksempel:
Bliver klodset
– Det vil sige, at når man ser på en græsplæne med blomster, vil nogle af blomsterne bare være væk, men der vil stadig være en græsplæne, og derfor lægger patienten ikke mærke til, at der er noget galt før sent i forløbet, lyder det fra Miriam Kolko.
Først når man har udtalt grøn stær, vil det påvirke synet så meget, at man kan få tydelige symptomer.
– Når man har udtalt grøn stær, kan man begynde at vælte kaffekopper, vælte over trappetrin, træde på ting, man ikke skulle have trådt på, og generelt være lidt klodset. Det bør også få én til at gå til øjenlæge, men det er desværre sent i forløbet, at den slags sker og opstår, siger Miriam Kolko.
– Det har nemlig stor betydning at komme i rettidig behandling, men det er meget svært, for vi har ikke råd til at screene hele befolkningen, og vi ved ikke nok om, hvem der er i risiko, og hvem der ikke er.
Ligger i familien
Miriam Kolko fortæller, at man ikke kender den egentlig årsag til, at grøn stær opstår, men man kender risikofaktorer.
– De tre væsentligste faktorer for at få grøn stær er alder, højt øjentryk og arvelighed. Det er nemlig primært en sygdom i den ældre del af befolkningen. Vi ved desuden, at højt øjentryk også disponerer til grøn stær, og det er den eneste risikofaktor, man på nuværende tidspunkt kan gøre noget ved. Og så er arvelighed også en risikofaktor.
Derudover er der en lang række risikofaktorer, som også kan disponere til grøn stær, men de tre er de væsentligste.
– Derfor er vores anbefaling også, at har man grøn stær i den nærmeste familie – forældre eller søskende har grøn stær – skal man tjekkes af en øjenlæge, når man er 45 år.
Fordi man ikke kender mere til, hvorfor nogle får sygdommen, og andre ikke gør, håber Miriam Kolko, at forskning kan være med til risikoinddele befolkningen i højere grad.
– Vi har brug for at vide mere om, hvem der får grøn stær, og hvem der ikke
De tre væsentligste faktorer for at få grøn stær er alder, højt øjentryk og arvelighed
behøver at være bekymrede, så vi kan bruge ressourcerne mest fornuftigt på dem, der er i risiko for at få et synshandikap, og ikke på alle dem, der ikke har den risiko, siger hun.
Store konsekvenser
Bliver man ikke behandlet i tide for grøn stær, er konsekvenserne nemlig store.
– Man kan ende med at miste synet – altså blive blind.
Der er rigtig mange ting, som, inden man ender der, hvor man slet ikke kan se, vil være synshandikap, og som vil påvirke ens livskvalitet og frihedsgrad, siger Miriam Kolko.
– I perioden op til risikerer man eksempelvis at miste sit kørekort, og det er for mange meget indgribende i livskvaliteten og frihedsfornemmelsen.
Så risikerer man at blive klodset, fordi synsfeltet bliver indskrænket, så man går ind i ting og vælter ting. Man får ved udtalt grøn stær svært ved at se kontraster, så det bliver svært at færdes, når det er mørkt, eller der er meget lys.
Lille risiko
Selvom det ikke er rart at få konstateret grøn stær, gælder det ifølge Miriam Kolko om at opdage det så tidligt som muligt, så man kan få gjort noget ved det.
– Hvis man bliver opstartet i rettidig behandling for grøn stær, er risikoen for at få et synshandikap i løbet af livet meget lille. Får man opdaget grøn stær i de tidlige faser, er risikoen for et synshandikap lille, siger overlægen.
– Selvom det bliver opdaget sent, kan man dog stadig nå at bevare det, som er tilbage, og det kunne jo have været endnu værre, siger hun.
Sygdommen bliver alt for ofte opdaget så sent, at det er svært at undgå synshandikap og i værste fald blindhed