Ekstra Bladet

’ HVAD FANDEN FOREGÅR DER?’

Danmarks VM- åbner var få minutter gammel, da en tunesisk spiller jublede ekstatisk efter en tackling på Christian Eriksen, der ikke fattede noget af, hvad der foregik

-

DOHA ( Ekstra Bladet): Det var svært at forestille sig, at infernoet kunne blive vildere, men tunesiske Aissa Laidouni sørgede for at få det hele til at eksplodere efter 120 sekunder på banen i Danmarks forfærdeli­ge første kamp ved det her VM.

Midtbanesp­illeren fra Ferencváro­s fik ild i øjnene, da han så Christian Eriksen modtage bolden i venstre side.

I sidste ende kører de på intensitet, og vi havde ikke kvalitet

I sprint satte han en voldsom, men ren glidende tackling ind, hvorefter han med to dyriske bank på sit bryst gestikuler­ede ud til de fanatiske, dominerend­e tilskuere, at de skulle gå endnu mere amok.

Så det gjorde de, og lyden fik sandet til at hoppe i ørkenen flere kilometer derfra.

’ Skal have rødt’

Og selvom den danske superstjer­ne i selskab med sine landsmand netop havde leveret en rædderlig VMindsats mod Tunesien, var han ikke for fin til at tage lidt pis på den episode.

– Han skal have et rødt kort. Helt sikkert ...

– Nej, spøg til side. Jeg rører bolden, og så kommer han flyvende lige pludselig, fortalte den danske 10’ er efter opgøret.

Derefter måtte han spærre øjnene op et par gange, da han så Laidounis reaktion ovenpå den vundne tackling.

– Jeg nåede at grine af det.

– Jeg står selv og griner og smiler til ham.

– ’ Hvad fanden foregår der’, spørger jeg ham, men altså ... Det er meget emotionelt for dem. De går meget op i det.

– De har fansene med sig, og vi er måske lidt kedelige, når det kommer til sådan noget.

– Det er ikke hver dag, man jubler over en tackling.

– Måske englændern­e gjorde det for 100 år siden. Men respekt for, at de lykkedes med det.

Ingen kvalitet

Kasper Hjulmand og co. går nu ind til lørdagens kamp mod Frankrig med et øget pres på skulderne, og landstræne­ren havde forsikret alle pressefolk om, at man var klar til braget mod Tunesien.

Det lignede det imidlertid slet ikke.

Jeg nåede at grine af det. Jeg står selv og griner og smiler til ham

– Om det var nerver eller koncentrat­ion. Jeg ved det ikke.

– En blanding måske. Jeg synes ikke, vi får den ro, vi plejer at have.

– Vi spillede alt for meget på deres præmisser. Det var intenst.

– Der var mange tacklinger, mange dueller, og vi kommer i nogle situatione­r, vi ikke burde være kommet i.

I sidste ende kører de på intensitet, og vi havde ikke kvalitet, fortalte Eriksen om den skuffende præstation.

 ?? ??
 ?? ?? Forbløffet
– Det er ikke hver dag, man jubler over en tackling. Måske englændern­e gjorde det for 100 år siden, fortæller Christian Eriksen.
Forbløffet – Det er ikke hver dag, man jubler over en tackling. Måske englændern­e gjorde det for 100 år siden, fortæller Christian Eriksen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark