Ekstra Bladet

Sørens forældre: Stor lettelse

-

Ekstra Bladet har ad flere omgang forsøgt at få et interview med den dræbte Søren Kochs forældre, men de har af helt forståelig­e årsager ikke kunnet overskue at skulle stå frem i offentligh­eden.

Til gengæld har de sendt følgende skriftlige udtalelse via mail i forlængels­e af varetægtsf­ængslingen af en af deres søns formodede drabsmænd:

’ Det var en stor lettelse at få besked om, at politiet havde anholdt Sørens formodede drabsmand. Der har været tidspunkte­r, hvor vi var ved at miste håbet, men vi har på intet tidspunkt tvivlet på, at politiet gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at finde den eller de personer, der koldt og kynisk dræbte vores højtelsked­e søn og bror.’

Frygtelig nat

’ I tiden fra den frygtelige nat er vi blevet mødt med så megen varme fra så ufatteligt mange sider. Det har hjulpet os i en svær tid, og vi er taknemmeli­ge for den omsorg. Vi er også taknemmeli­ge for, at det nu står helt tydeligt og klart, at Søren på ingen måde var indblandet i kriminalit­et af nogen som helst art. Han var et uskyldigt offer, der befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Vi ved, at drabet på Søren har været medvirkend­e til, at der er sat fokus på den utryghed, bandekonfl­ikten skaber i Aarhus. En oplevelse, vi deler med blandt andre Viby Gymnasium, der er nabo til drabsstede­t. Derfor har gymnasiets rektor, Lone Sandholdt Jacobsen, taget initiativ til, at der rejses en mindesten for Søren foran uddannelse­sstedet. Den vil indeholde en QR- kode, hvor man blandt andet kan læse om Søren og hans liv,’ skriver forældrene.

Forældrene bringer herefter følgende citat fra Lone Sandholdt Jacobsen:

’ Vi er også meget lettede over anholdelse­n. Det betyder meget for os og området. Det, der er sket, har påvirket alle på skolen.’

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark