Ekstra Bladet

KOKAIN, URIN OG VOLDTÆGTER

I dag begynder retssagen mod en forretning­smand, der er tiltalt for overgreb mod en kvinde på et luksushote­l i København

- TATIANA GRANT tg@eb.dk

Det luksuriøse Stay Hotel i København blev rammerne for et grusomt scenarie natten til 14. maj 2022, hvor en kvinde blev tvunget til at tage kokain og derefter ydmyget og voldtaget flere gange af en 38- årig forretning­smand.

I dag tager manden plads på anklagebæn­ken, når retssagen begynder i Københavns Byret.

Manden, der er medejer af en større virksomhed, er tiltalt for flere forhold, herunder trusler, voldtægt og legemsangr­eb af særlig rå karakter mod kvinden over en periode på syv timer. Derudover er manden tiltalt for blufærdigh­edskrænkel­se ved at have optaget hændelsern­e på video.

Det fremgår af anklageskr­iftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Nægter sig skyldig

Manden nægter sig skyldig, men tilkendega­v ved grundlovsf­orhøret 18. maj, at han gerne ville forklare sig i retten.

’ Gør som jeg siger, so,’ skulle den 38- årige forretning­smand have beordret kvinden, mens han tvang hende til at sniffe kokain gennem en sammenrull­et pengesedde­l.

Han havde presset hendes hoved mod bordet og lukket hendes ene næsebor til.

Herefter skulle han ifølge anklageskr­iftet have voldtaget kvinden omkring ti gange i timerne mellem 3.15 om natten og 10 om formiddage­n 14. maj, mens han adskillige gange tildelte hende slag i ansigtet og på kroppen med både flad og knyttet hånd.

’ Gør som jeg siger, ellers bliver det værst for dig selv’, skulle han have sagt, hvorefter han truede hende med at brække hendes næse og brænde hende på den ene balde.

Tisset i munden

Manden skulle ifølge anklageskr­iftet have gjort alvor af udtalelsen ’der kommer ikke til at være nogen grænser, når jeg er færdig med dig,’ idet han udover de voldelige angreb også ydmygede kvinden på flere måder.

Blandt andet skal han have tvunget kvinden ned på gulvet og tvunget hende til at åbne munden, hvorefter han fem til seks gange skal have urineret hende i munden og beordret hende til at sluge.

Derudover skal han have spyttet hende i ansigtet og trukket hende med ud på badeværels­et, hvor han med den ene arm pressede om hendes hals, til hun mistede bevidsthed­en.

Manden skal i alt have optaget ni videoer af kvinden i løbet af de timer, hvor de uhyggelige overgreb fandt sted.

Retssagen begynder her til formiddag i Københavns Byret.

Der kommer ikke til at være nogen grænser, når jeg er færdig med dig

Gør som jeg siger, ellers bliver det værst for dig selv

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Københavns Byret danner ramme om sagen mod en 38- årige forretning­smand, der er tiltalt for en række grusomme overgreb.
FOTO: JENS DRESLING Københavns Byret danner ramme om sagen mod en 38- årige forretning­smand, der er tiltalt for en række grusomme overgreb.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark